Nyt

Brede dele af befolkningen føler at der er kommet styr på indvandringen til Danmark, men demografien taler sit tydelige sprog. Vi er ikke Sverige, men vi bevæger os i samme retning, og kun uset hårde tiltag vil kunne vende udviklingen. Joakim Lamotte kan næsten dagligt berette om uhyrligheder hinsidan, det være sig eksempelvis et 20 mand stærkt overfald på en homoseksuel på et asylcenter, eller som i går – en konsekvensløs oral/vaginal/anal-gruppevoldtægt mod en blot 11-årig pige.

Vi er der ikke endnu, men vejen er asfalteret, og reelt diskuterer vi kun hastigheden. Seks ‘unge’ er tiltalt for nedenstående overfald på en 15-årig dreng på Abildgårdskolen i Vollsmose og ved B1909’s boldbaner. Fra Fyens.dk – Magtesløst offer for gruppeoverfald: – Jeg blev nok ramt 80-90 gange af slag og spark.

“- Jeg bliver skubbet op af en væg og kan ikke gøre noget, for de er så mange. Jeg bliver trampet på og slået af flere personer, mens jeg ligger ned. Jeg prøvede bare at beskytte mit ansigt.

Ifølge anklageskriftet stod volden på i 40 minutter om aftenen den 20. juli. Den 15-årige selv vurderer, at han under episoden blev ramt 80-90 gange af knytnæveslag, lussinger, spark og tramp. …

– De bakker alle sammen en meter eller to tilbage, og så får jeg hældt noget ud over mig fra et plastikkrus. Det lugter af urin, og de griner alle sammen.

… han skulle gå nøgen hjem. En af gerningsmændene havde et knojern på fingrene, og han turde ikke andet end at adlyde, fortalte han.”