I 2001 var den stærkt venstreorienterede radikale politiker minister for udviklingsbistand under Nyrup Rasmussen regeringen.
Her kom hun med et standpunkt om at “fattige” skulle kunne få “asyl” i Danmark.
“- Genènevekonventionen er i dag rettet mod politiske flygtninge og mennesker, der er forfulgte på grund af deres religiøse overbevisning eller køn. Men der er mennesker, der er truet på deres liv af hungersnød, sygdom og bundløs fattigdom. De udgør en ny form for flygtninge, siger udviklingsministeren, som mener at en ny flygtningekonvention bør indeholde retten til liv og udvikling”
BT (Citathistorie fra Weekendavisen) – Danmark bør også tage imod fattigdomsflygtninge
Nu er Anita Bay Bundgaard udnævnt til EU-direktør i Save the Children (Red Barnet) hvor hun før var ansat som Global Policydirektør.
Tidligere har hun været ansat i FN, DR og på mediet Politiken.
Altinget.dk – Tidligere dansk minister bliver chef for Red Barnet i EU
Kristeligt Dagblad – Øretæver for at ville hjælpe flygtninge
I 2015 mente hun der skulle skabes legale korridorer for det hun kaldte “flygtninge” mens det vrimlede ind over Europas grænser.
“Derude er 50 millioner, deraf halvdelen børn, på flugt. Derude, i nabolandene til konflikterne, synes man ikke, at vi bare kan sende flere penge og så i øvrigt lade dem finde ud af at huse millioner af flygtninge. Derude accepterer folk ikke længere den globale ulighed og flytter sig væk fra elendigheden. Derude er desperationen så stor, at man begiver sig ud på livsfarlige rejser og sender sine børn alene af sted i håbet om, at de i det mindste får en fremtid.”
Der er andre svar end dem, man nu uden held har forsøgt sig med i 20 år, og som EU-krisemøderne stort set gentog i ugens løb. Nogle af dem kommer til at tage lang tid og kræver store investeringer for at skabe udvikling og vækst. Andre kunne gennemføres nu: lovlige indrejsemuligheder for migranter, indførelse af humanitære visa, genbosætningsmuligheder og familiesammenføringsprogrammer for flygtninge.
Dagbladet Politiken – Europa har tabt sin humanisme i Middelhavet