Italiens mest populære politiker afslørede på Facebook, at han lige nu forbereder et nyt lovforslag om selvforsvar.
I juli annoncerede indenrigsminister Salvini på Twitter, at han vil se på en reform af lovene om selvforsvar. Lovforslaget vil give husejere lov til at konfrontere indtrængende og forsvare sig selv. Med skydevåben om nødvendigt.
“Vi prioriterer en ny lov, som giver anstændige mennesker ret til at forsvare deres eget hjem” sagde Salvini.
I meningsmålinger denne sommer sagde 39 procent af italienerne at de gerne vil have mindre strenge kriterier for at eje skydevåben til selvforsvar. Tendensen, at flere våbenlicenser udstedes, er ikke begrænset til Italien alene: Mange andre europæiske lande har set en stor stigning i ansøgninger om våbenlicens og salg af skydevåben siden migrationskrisen toppede i 2015; det gælder også Tyskland, Belgien og Østrig. Salvini sagde også:
“Hvis en tyv bryder ind i dit hus, på din ejendom, eller i din butik, skal du have ret til at forsvare dig selv og din ejendom, mens forbryderen og hans slægtninge ikke vil have ret til at kræve erstatning, ikke en eneste Euro. Oveni vil du ikke skulle sidde i en retssag i årevis, og du vil ikke skulle betale for noget som helst. Staten vil dække omkostningerne for dem, der har forsvaret deres eget liv.”
Dette er nogle af punkterne i loven om selvforsvar, som regeringen i Italien vil lægge frem for senatet den 23. oktober.