Lørdag udspandt der sig en speciel scene i Det Ovale Kontor: Pastor Andrew Brunson var netop kommet hjem efter to år i tyrkisk fængsel. Foran verdenspressen og administrationens topfigurer skulle han møde manden, som havde fået ham frigivet. Forløbet virkede forudsigeligt: Taksigelser og beskrivelse af lettelse og prøvelser.

Men så skete der noget andet: Foran John Bolton, Mike Pompeo og Mike Pence gik Brunson ned på knæ, lagde hånden på præsidentens skulder og læste en bøn: Måtte Den hellige hånd holde sin hånd over præsidenten og give ham overnaturlig visdom og kraft til at lede landet retfærdigt.

Til og med CNN viste klippet, hvori han velsigner Trump i Jesu navn. CNN innrømmede, at det er lykkedes for Trump at få mange amerikanske borgere hjem: Fra Egypten, Nordkorea og nu Tyrkiet. Der er lagt et stort pres på Tyrkiet, et forhold som ikke tidligere var enkelt, og Erdogan gav efter, sagde CNN og gav Trump credit.

Til stede var også evangeliske ledere, som har spillet en stor rolle og lagt pres på Det Hvide Hus. Evangeliske ledere har en helt anden betydning i USA end i Vesteuropa. Disse forskelle, kristendommens betydning vil blive stadig tydeligere i tiden, som kommer. Særligt de evangeliske spiller en aktiv rolle på Republikansk side. Trump har leveret. Han har skaffet to dommere til Højesteret og brudt Obama og Demokraternes forsøg på at låse Højesteret fast til en progressiv fortolkning af forfatningen. Han har flyttet ambassaden til Jerusalem.

Flertallet af de amerikanske jøder stemte på Hillary, men Demokraterne kan næppe tage dem for givet næste gang.

Helt fraværende fra vesteuropæisk debat er kristendommens betydning for, hvordan vi betragter menneskerettighederne. Mandag kom Asia Bibis sag op for Pakistans højesteret. Bibi har siddet otte år på “death row”, hun er dømt til døden for blasfemi og venter bare på, at ankeprocessen går sin gang.

Blasfemilovene i Pakistan er blevet en symbolsag for islamisterne. Den er et redskab, de kan bruge til intimidering, også af myndighederne, som er bange for at blive anklaget for at være eftergivende og svage i forsvaret af islam. Anklagerne virker lammende på både retsprincipper og den politiske proces.

Når en part i et demokrati påberåber sig sandheden og retten til at håndhæve den med alle midler, er demokratiet ophævet.

Det var noget lignende Hillary Clinton sagde denne uge, da hun blev interviewet af Christiane Amanpour og sagde, at det ikke kom på tale at optræde civiliseret mod en modstander, som ville ødelegge det de – Demokraterne – stod for. Først hvis Demokraterne genvandt magten kunne det være aktuelt at optræde civiliseret igen. Ordet “civil” er ikke helt det samme, men er beslægtet. Du respekterer motstanderen. Hillary sagde, at det ville hun ikke. Det er at erklære undtagelsestilstand.

Obamas tidligere justitsminister Eric Holder var ikke stort bedre, da han på et møde sagde, at når Republikanerne flyver lavt , skal Demokraterne ikke gøre, som Michelle Obama sagde, og flyve højt. – We kick them, sagde Holder. -Vi sparker dem. Det er det nye Demokratiske parti, sagde han – til jubel.

-Denne retorik kommer til at få nogle dræbt, sagde senator Rand Paul.

-Der er mange ustabile mennesker derude og de tager denne retorik som en opfordring, sagde hans kone Kelly.

I kølvandet på Kavanaugh siger aktivister i USA, at der ikke er behov for bekræftende bevis, når kvinder siger, de er udsat for overgreb. Kvinner skal tros på deres ord.

Asia Bibis synd var, at hun drak fra en kop, som hennes muslimske naboer også benyttede og det skulle de ikke nyde noget af. Derfor meldte de hende for at have sagt noget grimt om Mohammed.

Myndighederne kommer ikke til at turde benåde hende, siger en Pakistan-ekspert til BBC. De religiøse ekstremisters magt er for stor.

Det er mobben som styrer. Trump kaldte også den vej, som Demokraterne er slået ind på for “mob-rule”, mobstyre.

Det går en bro mellem ekstrem retorik og vold. Demokraternes kandidat i Arizona siger, at der ikke er nogen forskel på illegale migranter, som dør i ørkenen, og amerikanske soldater, som døde i Irak. Noget af det samme har vi set i det voldsomme fokus på migranter, som drukner i Middelhavet. Når Sylvi Listhaug ifører sig en redningsdragt, forvandles det til, at hun håner migranterne.

Troen på, at der hvælver sig en højere himmel over menneskelivet, gør det lettere at bevare balancen. Der er sammenhæng mellem Asia Bibi, Andrew Brunson og Jamal Khashoggis sag.

Trump må forholde sig til en verden, hvor en mor bliver dømt til døden for at have drukket af samme kop som naboerne, hvor en højt kvalificeret dommer må forsvare sig mod anklager om noget, som skal være sket for 36 år siden, hvor en pastor, som har arbejdet i Tyrkiet i tyve år, kastes i fængsel på vanvittige anklager, og hvor en saudisk journalist går ind på hjemlandets konsulat for at hente skilsmissepapirer og kommer ud igen opskåret med en sag ført af landets dygtigste retsmediciner.

Her er der virkelig behov for overnaturlig kraft og visdom for at navigere.

Billedet af en pastor, som knæler og nedkalder velsignelsen over landets leder, ville være utænkelig i Vesteuropa.