I et læserbrev i gårsdagen Politiken, begræder lærerstuderende Christiane Nørring, at hendes veninde Fatima, ‘min samfundets støtte’ flyttede til Pakistan. Hun mindes første gang hun så hende i al sin Niqabklædte ‘herlighed’: “Du lignede noget taget ud af en Ole Lund Kirkegaard-bog… Du så fantastisk ud”.

Det virker som ufrivillig satire, men pointen rammer endnu hårdere, når først man har læst Politikens lange artikel om Fatima. Tvangsgiftet til Danmark, da mandens forældre mente at muslimske kvinder i Danmark har ‘ødelagte værdier’. Som jeg udpenslede i en post for et år siden, så er tildækningsforbuddet godartet symbolpolitik. Fatima og storfamilien flytter til Pakistan, og det er godt fort begge parter – ren WinWin.

Fra Politiken – Niqabforbuddet fik Fatima til at forlade Danmark med familien.

“Anonymiteten betyder, at Fatimas mand ikke vil have sit navn frem. Vi må ikke skrive hans præcise uddannelse eller navnet på hans hjemby, selv om vi kender begge dele. …

‘Min kone har altid oplevet fjendtlighed, når hun gik på gaden med sin niqab, men det seneste års tid, hvor politikerne har taget niqabforbuddet op, er fjendtligheden steget markant. Min kone er blevet antastet, råbt ad, jokket på og endda spyttet på på gaden. Derfor rejser vi’, forklarer han. …

‘Vi har altid haft en drøm om at prøve at bo i Pakistan, det er en drøm, vi har skubbet foran os. Så jeg føler, at vi er tvunget til at rejse nu, men det er ikke 100 procent tvang’. …

Fatimas mand er vokset op et sted på Sjælland og taler også lidt sjællandsk. … Hans mor er pæredansk… Hun konverterede til islam i 1970′ erne, da hun mødte faderen. Han kommer oprindelig fra Indien og har også boet i Pakistan.

‘Jeg er muslimsk opdraget. Og nu siger jeg noget for at chokere – mit ægteskab er et tvangsægteskab!‘. Han ser kamplysten ud. …

‘Det er ikke bare to personer, der bliver gift, det er to familier, der skal passe sammen.

Mine forældre kunne have fundet en muslimsk kvinde i Danmark, men min far mener, at de har mere ødelagte værdier, og mange af mine kammerater, som blev gift med en dansk muslim, er siden blevet skilt. De er ikke indstillet på at arbejde for ægteskabet’. …

Parret har en stor børneflok, den yngste er i førskolealderen, den ældste knap teenager. … Fatima og børnene er allerede rejst til Pakistan, hvor de bor hos Fatimas forældre.

‘Jeg vil ikke sige, at min kones forældre er velhavende. De er øvre middelklasse, og det bliver vi også. Det betyder, at de har tjenere – en, som gør rent og vasker op, og en chauffør, som er klar, hvis man skal nogen steder’. Fatimas mand forklarer, at bedsteforældrene bor i et gated community, hvor der er bevæbnede vagter…”