De må eller må de ikke? EU kan ikke blive enig med sig selv. I mens står døren åben.
Morten Helveg Petersen (MEP-R) har en afslørende kommentar i Altinget.dk om udkastet til en ny europæisk migrationspolitik, som Inger Støjberg og Østrigs indenrigsminister Herbert Kickl lagde frem sidste torsdag.
Petersen indrømmer, at det er forkæmperne for national suverænitet, der vinder den politiske kamp. Det centrale punkt er, at landene selv skal bestemme, hvor stor en del af byrden de vil påtage sig. Ikke Bruxelles, ikke Berlin.
Det centrale punkt er sætningen:
“EU-landene skal udvise solidaritet, men må selv bestemme hvordan”.
For en kollektivist som Helveg Petersen giver en sådan sætning ikke mening. Solidaritet betyder ikke bare, at du er villig til at gøre noget for andre, men at de skal bestemme over dig.
Det er på dette sidste punkt, at hele det humanitære kompleks havarerer. De har brugt det overnationale princip i EU som brækjern for at få EU-landene til at påtage sig ansvaret for krisen i det udvidede Midtøsten og Nordafrika.
Det er en type krisemaksimering, som anarkister og nihilister tidligere holdt på med. I 2015 blev det Europas ledende politiker, Angela Merkels, politik.
Europa ville blive endestation for et ubegrænset antal mennesker og det ville bare være et tidsspørgsmål, før Europas velfærdsstater brød sammen. Alligevel fastholdt Berlin og Bruxelles den politik og har forsøgt at presse medlemsstaterne til at forpligte sig til byrdefordeling.
Den danske regering er her dybt uenig med sig selv. Skal den stå op for Danmark eller for resten af verden? Indvandringspolitikken stritter i alle retninger. Men der tages nogle greb, som har en vis tyngde.
Inger Støjberg har fået myndighed til at bestemme, hvor mange kvoteflygtninge Danmark skal tage imod. Det bliver nul i 2018.
I Norge har regeringen netop fremlagt et statsbudget, hvori den forpligter sig til næste år at øge antallet af kvoteflygtninge fra 2120 til 3.000. Det liberal-humanitære kompleks står meget stærkere i Norge, og statsminister Erna Solberg fra det nominelt konservative parti Høyre, er en Merkel-epigon.
For at opretholde illusionen om, at det er en bærekraftig politik, sørger medierne for ikke at kaste lys over debatten i Danmark.
Det gælder om ikke at vise vælgerne, at politikerne har valgmuligheder. Det er det, den nationale suverænitet kan og skal bruges til.
Viktor Orban og Visegrad-landene vidste, at hvis de stod fast, ville den europæiske solidaritet falde fra hinanden. Der findes ikke en solidaritet, der udraderer sig selv.
Men det er, hvad Merkel & Macron er gået ind for.
Bevidsthed opererer på en mærkelig måde. Helveg Petersen kan se, at Orban & Co har vundet. Men han forstår ikke hvorfor. Dvs. han anerkender ikke Ungarn, Polen eller Tjekkiets ret til at bestemme deres egen skæbne.
De seneste tre år er de central- og østeuropæiske lande (især Visegradlandene) blevet udskammet som fremmedfjendske, som højreradikale, som usolidariske. Og snart sagt det, der er værre. Fordi Orban og hans kolleger ikke har villet acceptere at løfte deres del af en fælleseuropæisk fordeling af asylanter.
Nu har de vundet. Beskeden er ikke til at tage fejl af: De lande, som har nægtet at modtage flygtninge og bære et solidarisk ansvar med unionens sydligste lande, i særdeleshed Grækenland og Italien, ja, de slipper nu af krogen. Og det har ingen konsekvenser.
Helveg Petersens linje er den totale deroute. I virkeligheden siger MEP’en fra Det Radikale Venstre, at de overlader den nationale suverænitet til de nationalkonservative.
Først overgav de ytringsfriheden. Nu definitionen af den nationale suverænitet.
Da er Danmark rykket tilbage til udgangspunktet.
Også Inger Støjberg og Venstre har besvær med at definere, hvordan den skal bruges. Men når Socialdemokratiet har brudt med Det Radikale Venstre er en vigtig akse brudt.
Morten Helveg: Støjberg, Orban og de usolidariske højreradikale har vundet
Støjberg: Danmark tager ikke imod kvoteflygtninge i år
DebatSøren Krarup: Socialdemokratiets brud med Radikale Venstre er en lykke for Danmark
Inger Støjberg præsenterer vision om et bedre europæisk asylsystem