Nyt

Tidligere på året besluttede Esbjerg Byråd at samle modtageklasserne på fire skoler i kommunen. Den ene var Præstegårdsskolen, omtalt i nedenciterede historie fra DR Syd. Bemærk at volden og de krænkende udtalelser kommer fra de mindste elever, hvad indikerer at det mere drejer sig om kulturelt tillærte normer, end det vi normalt forstår som dårlig opførsel.

Fra DR.dk – 75 tilfælde af vold på én skole: 1. klasseselever spytter, sparker og sviner lærere til.

De yngste elever spytter, slår og sparker de ansatte på Præstegårdsskolen i Esbjerg, og lærerne bliver næsten dagligt udsat for vold og krænkende udtalelser som ‘fuck din mor’ og ’skrid din luder’.

Sidste skoleår blev der indberettet 75 tilfælde af vold. Det har fået Arbejdstilsynet til at give skolen et påbud om at forebygge vold og trusler, som de skal leve op til inden den 1. marts 2019.

Det fremgår af en aktindsigt, som DR Syd har fået i sagen.

Det er især eleverne fra indskolingen – det vil sige fra 0. til 2. klasse – der reagerer meget voldsomt, siger Præstegårdsskolens leder Steffen Lawaetz.

– Det påvirker os alle sammen. Man skal ikke udsættes for grænseoverskridende adfærd, når man går på arbejde. Det er en ulykkelig situation, som vi selvfølgelig skal gøre noget ved, siger han.”