Tilbage til tresserne: En aktivist i skødet på Fru Justitia udenfor Højesteret 6 oktober. 

Det har været en fantastisk oplevelse at følge høringen om udnævnelsen af den højtkvalificerede dommer Brett Kavanaugh til Højesteret. Det demokratiske Partis ledende kvinder og mænd erklærede fra starten af processen, at de ville bruge ALLE midler for at forhindre Kavanaughs udnævnelse. Og de holdt deres ord. De var ikke interesseret i at få undersøgt Kavanaughs juridiske synspunkter og administrative evner, de brugte derimod høringen til at kaste snavs på manden for at ødelægge hans ry, formentlig i den hensigt at få ham til frivilligt at trække sig.

Heldigvis gav Kavanaugh ikke op, men modstod det enorme pres, det må have været, i flere uger at være centrum for en smædekampagne uden sidestykke, hvori ikke alene ledende demokratiske politikere, men også deres lydige og underlødige medier kastede snavsede, usandsynlige og ubeviste beskyldninger mod ham. En særlig rolle spillede den slimede pornoadvokat Michael Avenatti, som tilsyneladende har et større lager af tvivlsomme kvinder, som han misbruger ved at skubbe dem frem i offentlighedens rampelys, når lejlighed byder sig.

Men de demokratiske politikere kunne i øvrigt selv og uden pornoadvokatens hjælp. Den ledende demokrat i senatsudvalget, Dianne Feinstein, misbrugte således den forvirrede og utroværdige kvinde, Christine Blasey Ford, som demokraterne førte frem som kronvidne mod Kavanaugh, og som påstod, at den da 17-årige gymnasieelev for 36 år siden havde taget på hende i forbindelse med en fest, hvor der var blevet drukket øl. Desværre for Ford kunne ingen af de tre personer, som hun sagde havde deltaget i festen, bekræfte hendes historie. En af de tre sagde, at hun end ikke kendte Brett Kavanaugh. Feinstein fik kendskab til Fords påstand tilbage i juli og havde lovet, at hendes navn ikke ville blive røbet. Det løfte brød hun. Hun ventede i hele to måneder, før hun førte Ford frem for senatskomiteen. Hun sørgede også for en kendt venstreekstrem kvinde blev Fords advokat.

Det mest forstemmende i hele det uværdige forløb var det demokratiske parti og dets mediers opgivelse af et grundprincip i enhver retsstat og derfor også i USA – at en person er uskyldig, med mindre en domstol på grundlag af en nøje prøvelse af troværdige vidnesbyrd har fundet den pågældende skyldig i en forbrydelse. Den ene efter den anden af de demokratiske medlemmer af senatsudvalget stod frem med udsagn om, at Ford var troværdig, og at man skulle tro på hendes påstande. Det skete oven i købet, før hun havde haft lejlighed til at vidne og var blevet udspurgt i senatsudvalget. Selv om Ford havde været i stand til troværdigt at godtgøre, at Kavanaugh som 17-årig havde taget på hende, ville der ikke have været tale om en forbrydelse. Hun påstod jo ikke, at han havde voldtaget hende, og hun har aldrig politianmeldt ham.

Medierne efterplaprede som papegøjer påstanden om, at Ford som kvinde var særlig troværdig, og at Kavanaugh som mand – oven i købet hvid mand – var det modsatte. En hysterisk ældre hvid kvindelig studievært, Joy Behar, skreg op om, at gamle hvide mænd var USA’s ulykke, og at tilstandene i landet snart var som i Sydafrika under apartheidstyret. Rasende yngre damer afbrød gang på gang senatshøringen med indstuderede protestråb, og nogle af dem trængte ind i Senatets korridorer, hvor de under anførsel af en ældre hvid man (!) gentog hans slagord for at overdøve en republikansk senators argumenter for at stemme for Kavanaugh.  Uden for bygningen bar demonstranter plakater med ordene ”Dræb Kavanaugh!”.

Et højdepunkt under høringen var Kavanaughs modangreb. Han betegnede i et forberedt indlæg høringen som en farce, iscenesat og organiseret af Det demokratiske Parti og finansieret af pengestærke venstreorienterede organisationer. Han svor, at det ikke skulle lykkes dem at knække ham, selv om de gjorde alt for at ødelægge ham og hans familie. På det tidspunkt var han i dagevis blevet tilsvinet af demokraterne og deres lydige medier. Kavanaughs selvforsvar blev derpå af Feinstein & Co brugt til nye perfide angreb – Kavanaugh havde nu afsløret sit ”temperament”, og det gjorde ham uskikket til at være højesteretsdommer. I den 11. time fandt man en person, der kunne berette, at Kavanaugh vistnok som 25-årig havde kastet en isterning efter en anden person. 

USA’s Senat blev i et par måneder i 2018 forvandlet til en bule af underlødighed. Senator Blumenthal, som i årevis løgnagtigt hævdede at have kæmpet i Vietnam, indskærpede Kavanaugh, at han skulle tale sandt. I tilsyneladende fuld alvor udspurgte garvede senatorer Kavanaugh om, hvor mange øl han drak i sin gymnasietid. En 17-årig knægts gymnasieopførsel blev omdrejningspunktet i en procedure til afgørelse af en uplettet og højkvalificeret jurists egnethed som højesteretsdommer. Man gjorde ihærdige forsøg på at fremstille Kavanaugh som et uhyre, der rutinemæssigt havde deltaget i sexorgier og gruppevoldtægt af uskyldige mindreårige pigebørn. 

Danske medier har som sædvanligt spillet en sørgelig rolle og givet en elendig dækning af hele forløbet. Den har især bestået af dårlig afskrift af venstreorienterede amerikanske medier. USA-eksperten, professor Kurrild-Klitgaard, har fortalt, at ingen danske journalister interesserede sig for den vigtige sag om udnævnelse af en dommer til USA’s Højesteret, før de usandsynlige sexanklager blev fremført. Så begyndte professorens telefon at kime, nu var journalisterne på hjemmebane – endelig noget, der kunne fange deres interessere!