På Facebook omtaler den algeriske rigmand statsminister Lars Løkke Rasmussen, som en tidligere terrorist, og en ‘lille diktator’. Radikale multikulturalister er ligeglad med den slags, for der er ikke noget mere livsbekræftende at stå i vinden med udstået hår, og tale fransk med en belæst nordafrikaner. Havde Nekkaz ikke kæmpet for et islamistisk symbol, så ville medierne have anset hele setuppet som værende et resultat af algerisk indenrigspolitik.
Interessant læserbrev af algeriske Kamal Ahmane i Jyllands-Posten – Niqab-forkæmper taler med to tunger.
“Den algeriske forretningsmand og politiker Rachid Nekkaz intensiverer sine aktioner, mediestunts og demonstrationer rundt om i Europa. Man sporer mange modsigelser i hans budskaber, når han henvender sig til et internationalt publikum, versus når han taler til et algerisk publikum. Med andre ord: Han taler med to tunger. Hans såkaldte kamp for ‘friheder’ virker som et salafistisk promoverende projekt. …
Rachid Nekkaz sammenligner i sin nyeste optræden Danmark med det diktatoriske regime i Algeriet. Det radikale folketingsmedlem Sofie Carsten Nielsen fik en god snak med ham og viste dermed sine fine franskkundskaber. Men lige så snart hun blev færdig med at tale med ham, skiftede Rachid Nekkaz straks til selfieoptionen og arabisk sprog for at afslutte udsendelsen. Her henvendte han sig til algeriere og afslørede dermed sit eget hykleri og sine egne tvetydige og hykleriske påstande. Han afsluttede sådan: ‘Vi algeriere kæmper for frihed og demokrati over hele verden, i Europa, i Kina… Vi ønsker ikke, at Algeriet bliver et diktatur ligesom Danmark.’
Tidligere i samtalen med Sofie Carsten Nielsen roste han Danmark og sagde, at det er et land, som er kendt for frihed og demokrati. Han deler i øvrigt alle sine demonstrationsepisoder på sin velbesøgte Facebookside efterfulgt af en anmodning rettet mod algeriere om at tilmelde sig hans politiske parti, MJC (Bevægelse for Ungdommen og Ændringen).
Hver aktion uden for Algeriet er en god pr for ham. Hver omtale og hvert interview er et boost til hans medieoptræden. Rachid Nekkaz støtter det mest åbenlyse symbol på et salafistisk og wahhabitisk tilhørsforhold, nemlig niqab, burka og burkini. For få uger siden viste han også sin ubetingede støtte til den kendte islamist og prædikant Tariq Ramadan, som stadig sidder tilbageholdt i et fransk fængsel for diverse voldtægtsanklager. …
Rachid Nekkaz og jeg er næsten jævnaldrende, og vi har det algeriske statsborgerskab til fælles. Har han overhovedet hørt om alle de seje algeriske kvinder, der blev dræbt, fordi de nægtede at bære et tørklæde?”
(Rachid Nekkaz og radikale Sofie Carsten Nielsen, Christiansborg, 11. september 2018; Foto: FB)
(Henvendt til algerierne: ‘Vi ønsker ikke, at Algeriet bliver et diktatur ligesom Danmark’)