Marine Le Pen under et møde i Frankrigs nationalforsamling den 18. september 2018. Foto: Charles Platiau / Reuters / Scanpix.[/caption]
En domstol i Nanterres udenfor Paris har givet ordre til en psykiatrisk undersøgelse af Marine Le Pen i forbindelse med at hun er sigtet i en straffesag.
Undersøgelsen skal blandt andet få rede på om lederen for Rassemblement National (tidligere Front National), som hun også repræsenterer i Frankrigs nationalforsamling, «er i stand til at forstå ytringer og besvare spørgsmål», og det «så snart som muligt», melder franske medier.
Baggrunden for sigtelsen mod Le Pen, som også er frataget sin parlamentariske immunitet, er at hun nogle uger efter terrorangrebene i Paris den 13. november 2015, hvor 130 mennesker blev myrdet, twitrede billeder af mennesker som var blevet dræbt af den islamske stat (IS) og kommenterede dem med «Daesh, c’est ça!» – eller «Dette er Daesh!» (et andet navn for IS).
Le Pen er i den forbindelse blevet sigtet efter en paragraf som blandt andet forbyder spredning af «voldelige meldinger som opfordrer til terrorisme» og som kan ses af mindreårige.
Der er med andre ord tale om en politisk motiveret strafforfølgelse på et grundlag som åbenlyst er konstrueret, da Le Pens hensigt med twitringen var at fordømme IS, og lige så politisk er pålægget om psykiatrisk udredning og indholdet i denne, som er langt over grænsen til det absurde.
Marine Le Pen reagerer da også med vantro og raseri på det hele:
«Jeg troede, jeg havde været igennem alt, men åbenbart ikke! For at have fordømt Daesh´s grusomheder ved at twitre, har «retssystemet» pålagt mig en psykiatrisk undersøgelse! Hvor langt vil de gå?!» twitrer Le Pen torsdag, og offentliggør samtidig dokumentet med det retslige pålæg:
https://twitter.com/MLP_officiel/status/1042702901783785472
«Det er helt utroligt. Dette regime begynder at skræmme mig», kommenterer Le Pen.
Rassemblement Nationals leder har imidlertid ingen planer om at lade sig udrede af psykiatere, melder The Local:
“Of course I will not go to this psychiatric assessment and I will wait to see how the magistrate intends to force me,” she told BFM TV.
Sådanne metoder benytter man i totalitære regimer, siger Le Pen ifølge Le Point.
Dersom Le Pen bliver fundet skyldig i anklagen, er strafferammen op til tre års fængsel og 75.000 euro i bøde.
Den politiske kamp i Europa spidser til.