Det som gør videoen fra mødet så tungtvejende er, at hele ledelsen deltog: Her er Larry Page og Sergej Brin. Der er ingen uenighed mellem dem. De deler alle afskyen for Trump og hans vælgere. De repræsenterer en anomali, noget som ikke skulle have været der.

Fredagen efter præsidentvalget 8. november holdt Google det sædvanlige interne fredagsmøde for ledelse og ansatte. Der var kun ét tema: Resultatet, som kom som et chok. Hele ledelsen viser, at de er imod Trump og hans vælgere. Dette er ikke det Amerika, de står for.

Det bemærkelsesværdige er manglen på modforestillinger. Overbevisningen om, at de har ret. At Trump-bølgen er udtryk for usunde historiske kræfter – i lighed med Brexit og højrepopulisterne – som det gælder om at begrænse og bringe til afslutning så hurtigt som muligt.

Disse holdninger og ideologien er Googles corporate culture: Det er det, som er så specielt med tech-selskaperne. De står i spidsen for forvandlingen af Amerika og verden, ikke bare teknologisk, men også ideologisk.

Hvis man kan kalde det ideologi. Det er meget enkle begreber, der opereres med:

• Senior VP for Global Affairs, Kent Walker concludes: “fear, not just in the United States, but around the world is fueling concerns, xenophobia, hatred, and a desire for answers that may or may not be there.”
• (00:09:35) Walker goes on to describe the Trump phenomenon as a sign of “tribalism that’s self-destructive [in] the long-term.”

Fear er også navnet på Bob Woodwards bog om livet i Det Hvide Hus. Hvis du siger, at nogle er drevet af frygt, kan det være en hersketeknik. Du tager ikke vedkommendes ord at face value – for det han siger – men har en diagnose klar.

Når Hillary Clinton og FBIs næstkommanderende  for kontraefterretning, Peter Strzok, siger det samme om Trump-vælgerne – at de er deplorables og at han – Strzok – kunne lugte dem i Walmart i Virginia –  er det udtryk for holdninger, for fordomme og for et nedværdigende syn på mennesker, som er uenige med dig.

Disse mennesker – som snakker om andres “tankegods” – kalder disse deplorables for stammeorienterede, nationalister og fremmedfjendtlige – dette er standard vokabular i NRK og norske medier. Det begyndte med FrP-vælgernes “grilldress” og er i dag vokset til et meget større fænomen.

Hvordan skal den hippe globale elite håndtere opblomstringen af noget, de troede var et historisk tilbagelagt stadium?

Bernt Hagtvet holdt lørdag en tre timer lang forelæsning om fascismen, hvor han allerede i indledningen konkluderer, at fascismen er på vej tilbage og det er samme fænomen, han henviser til: Trump, Brexit, højrepopulisterne.

Der er en ting, som er et særkende for Google-folkene: Den fuldstændige mangel på distance til sig selv. De lever i den hippiekonsensus og konformitet, som voksede frem i 1960’erne. De føler sig overlegne. Jeg kender den godt, jeg var del af den.

Det er den måde, de taler om politik på, som gør dig stum: De forstår, de ved. They are sitting on top of the world.

Den samme holdning har Zuckerberg vist, da han afgav forklaring for Kongreskomiteen. De står ikke til ansvar for nogen, og det koster dem ingenting at lyve offentligheden lige op i ansigtet.

Alle benægter de, at de har politisk slagside, selv om den er så tydelig, at det latterligt. Også efter denne timelange seance svarer Google med en e-mail til Breitbart, at de er et teknologiselskab, som ikke tager politisk standpunkt. Det samme sagde Peter Strzok: Titusinder af e-mails, hvori han skriver, at han hader Trump og skal sørge for, at han ikke bliver valgt, havde ingen indflydelse på hans efterforskning.

For bare få år siden blev it-folk betegnet som nørder. De var upolitiske. Noget er sket, for Silicon Valley er i dag ensbetydende med “Obama-Hilary” og progressive ting og sager, identitetspolitik og LGHBT. Dette ægteskab mellem hightech og ideologi har fået alt for lidt opmærksomhed.

De er overbevist om, at de har historien på deres side:

• (00:09:55) Striking an optimistic tone, Walker assures Google employees that despite the election, “history is on our side” and that the “moral arc of history bends towards progress.”

Hvis der dukker bump op på vejen, som Trump og Brexit, må man forsøge at hjælpe til med at fylde hullerne, så trafikken flyder bedre. Dette er rationalet for, at Google og de andre tech-selskaber føler, at de er i deres fulde ret til at “tilpasse”, hvem som slipper ind på nettet og hvem som skal lempes ud. Alex Jones og Infowars blev kastet ud. Han var ikke den mest spiselige. Men er der nogen, som tror, at han bliver den sidste? Skal ytringsfriheden bestemmes af opførsel og form? Nogle vil gerne bruge tonen som kriterium. Hvem skal være smagsdommere?

Google-ledelsen går langt med at signalere, at de tilhører Resistance mod Trump.

På ét plan handler dette om penge og magt. Google er et globalt selskab. Det havde – bliver det oplyst – 10.000 mennesker på visum i USA. CEO er inder, Sindar Pichai. Google plukker talenter fra hele verden. På mødet bliver det sagt, at det ikke er sikkert, at en fyr i Pennsylvania forstår, at det, at han har mistet jobbet, betyder, at en familie i Bombay har fået det bedre. Laura Ingraham viste i nat et klip, hvori Obama i 2006 latterliggjorde Trumps politik, når han sagde, at han kunne bringe jobs tilbage til USA. – Those jobs are gone, sagde Obama. Nothing can bring them back.

Trump har vist, at han kan gøre det.

Definitionen på en herskende ideologi og magt er, at ingen sætter spørgsmålstegn ved dem.  Ud fra dette kriterie er Hillary og Obamas type af liberale illiberale og intolerante, og det er Trump, som får dem til at radikaliseres.

På et dybere plan ligger et menneskesyn, som er anti-kristent. Isaiah Berlin er kendt for at have sagt, at mennesket er som et stykke forvredet træ, som det aldrig er muligt at rette ud. Dette er bare andre ord for det kristne fundamentale begreb synd. Tro ikke, at menneskene kan blive perfekte eller syndfri. De finder på galne ting. Når du mindst venter det. Derfor er kristendommen grundlæggende anti-utopisk.

Den nye globale progressivisme mener, at den har et overordnet mandat til styre henover dumme mennesker, som ikke forstår deres eget bedste. De styrer henover demokratiet, når det ikke passer med deres definition.

Dette er den nye illiberalisme, som Erna Solberg (norsk statsminister) er en ivrig tilhænger af. De ser ikke bjælken i deres eget øje, kun splinten i den andens.

LEAKED VIDEO: Google Leadership’s Dismayed Reaction to Trump Election