Teksten til dette Reuters-bildet sier “People take part in demonstrations following the killing of a German man in Chemnitz, in Chemnitz, Germany September 1, 2018.” Mediene er nøye med å bruke ordene ytterliggående høyre og Reuters har mange bilder hvor det heter at Pro Chemnitz eller AfD-demoene angrep politiet eller journalister. Men dette bildet er det vanskelig å bli klok på, hvis man ikke kjenner igjen ansiktene: Det er mennesker som er ofre for innvandrervold. Vi kjenner bl.a. igjen Maria Ladenburger. Bildene deres bæres i prosjesjon til minne. Det skremmer establishment for det minner om lignende protester mot undertrykkende regimer. Derfor den intetsigende billedteksten. Som om det skulle hjelp. Foto: Hannibal Hanschke/Reuters/Scanpix

I årevis har vi fredelige, demokratiske skribenter advaret mod det flerkulturelle samfundseksperiment, fordi det er utopisk anti-politik bygget på rene falsummer, og det gennemføres fuldstændig uden grænser, mål, planer, feedback-funktioner eller succesempiri. Multikulturen er et splittelsesprojekt, og Chemnitz viser, at Europa begynder at være i tidsnød. Optøjerne og folkehavet i Chemnitz er nemlig ikke et positivt tegn, sådan som mange føler. Men det viser, hvor dybt Europa er sunket.

Det er højst forståeligt, at tyskerne reagerer. Egentlig er det uforståeligt, at de ikke har reageret før. Det er tilsvarende forståeligt, at folk glæder sig over tegn på, at masserne af underkuede europæere trodser frygten for den sociale gabestok og racismebeskyldningerne og endelig står sammen mod Madam Merkel og flerkulturens hensynsløshed. I Chemnitz var det nemlig ikke nogle ensomme PEGIDA-aktivister eller tåbelige nynazister, som begav sig ud på gaderne. Det var en spontan massemønstring af borgere. Men er det positivt? Lad os se, hvad Tommy Robinson skriver på Facebook:

«Germany is at boiling point. Tens of thousands took to the streets last night, over the latest set of murders by migrants in Germany. Angela Merkel and her TREACHEROUS government have the cheek to label the protesters as ‘far right racists’. If you let millions of migrants, UNCHECKED, into Germany, with a Third World mentality, and some of them rape and murder German citizens, then the people have every right to protest about it ….without being called far right racist!»

Årevis med advarsler til ingen nytte.

Tommy er vred. Hege Storaug, Douglas Murray og hundredevis af andre intellektuelle og aktivister er bekymrede, og med god grund: I de sidste 30 år har hundredvis af forfattere skrevet hundredvis af bøger, som på hundrede måder advarer mod det flerkulturelle samfundseksperiment i Europa. Disse bøger dokumenterer på hundrede måder, hvad åbne grænser, masseindvandring, afvikling af nationalstater, nationale grænser, national politik og nationale kulturer fører til – særlig når man giftblander det med islam. Advarslerne har ikke hjulpet overhovedet, selv om de var aldrig så korrekte. Så ja: Nu er Tyskland på kogepunktet. Som advaret om.

Muhammeds totalitære, voldsbaserede politiske ideologi, som har hadet Vesten, vantro og friheden i 1400 år, opfører sig også præcist, som der er advaret mod: Der hvor islam får fodfæste, bliver islam også en destabiliserende magtfaktor, drevet af jihad, fanatisme og social kontrol fra stadig flere moskeer. Hele islams formål er ekspansion og overtagelse af alle lande og folk, så hele verden kan styres med sharialov. Hvis ikke frivilligt, så med sværdet – og ingen, absolut ingen, kan kontrollere islam. Specielt ikke muslimer. Tabere, som underkaster sig, kan ikke styre de kræfter, de underkaster sig. Det siger sig selv.

Desværre har hverken Angela Merkel eller nogle af hendes politiske allierede læst en eneste af disse bøger. Det kan ingen fra eliten eller PK-pressen have gjort. De troede, at vi alle ville blive venner, når vi lærte hinandens kultur og religion at kende. I stedet bliver vi bare mere og mere oplyste og skrækslagne og tager mer og mer afstand fra den slags religion og kultur. Nej tak. Europas store ændring er baseret på kundskabsløshed, lukkede øjne og hetz mod dissidenter, og resultatet bliver naturligvis derefter.

Hvad sker der, når folk får nok af berigelserne?

Oliver Malchow, lederen af  Tysklands politifagforening GdP, siger til avisen Neue Osnabrücker Zeitung at han er bekymret for en øgende trend, hvor folk tager loven i egne hænder. Når folk får indtryk af, at staten ikke er i stand til at beskytte sine borgere,  så «tager borgerne loven i egne hænder og begynder at læne sig op ad selvforsvarsmilitser og lokale borgerværnsgrupper», siger han. No shit?

Sandheden er, at dette ikke er et indtryk. Den tyske stat kan faktisk ikke beskytte sine egne borgere. Den blev aldrig indrettet til at håndtere en trussel, som deres egne politikere har inviteret med åbne arme. De lovede, at det ville blive en berigelse, så der var ingen grund til at indrette noget som helst. Havde staten kunnet beskytte tyskerne, da havde staten stoppet islamiseringen, no-go zonerne, knivdrabene, voldtægterne og importen af krigsføre mænd uden ID, og sat enhver, som repræsenterer en fare for offentligheden, i tryg forvaring sådan som en stat skal gøre.

Tyskland har ikke lovgivning, som kan håndtere spredningen af sharia, macho-værdier, brug af vold, kynisk og korrupt ukultur samt kvindehadende overtro fra u-lande. Projekt flerkultur sikrer tvært imod, at den slags kan dyrkes og sprede sig frit for at “berige” os. Staten er dermed magtesløs mod den kolonisering, den selv har sat i gang, og netop det begynder at dæmre for stadig flere tyskere. Det er ikke dem, som gør noget galt. Det er den tyske stat, som gør noget galt. Det burde politiet have mod til at sige højt og tydeligt, men nej.

Balkan viser, hvor farlig flerkutur er. Og hvad løsningen er.

Det flerkulturelle samfundseksperiment er baseret på en globalistisk utopi med klare socialistiske undertoner, fremmet med en forrykt tro på, at «forskelle skaber fællesskab», og kvalitetssikret gennem en magisk/mytisk proces, som kaldes integrering, men som ingen egentlig kan forklare. Problemet er bare, at man har prøvet dette  dumme samfundseksperiment før – rigtignok under lidt andre forudsætninger og i en lidt mindre skala: Det blev forsøgt på Balkan under det jugoslaviske flag, og der fungerede det kun så længe, kommunistdiktaturet og deres militære styrker holdt kontrol gennem ekstrem magtbrug og vold.

Da den kontrol forsvandt, eksploderede trykkogeren Balkan i en borgerkrig, som Europa ikke har set mage til i moderne tid. Blot ti år efter, at man fejrede dialog, fred og forbrødring gennem olympiske lege, lå snigskytter og plaffede løs på alt, som rørte sig foran sigtekornet. Naive europæiske FN-styrker samlede  folk sammen i sikre zoner. Serberne sagde tusind tak for hjælpen og slagtede tusindvis, mens FN-styrkerne bare så på.

Der er meget at lære af balkaniseringen og hvad det endte med. Det er imidlertid endnu mere at lære af, hvad alle derefter var enige om, var den rigtige og bedste løsning: At oprette egne nationer for de forskellige folkeslag. Skille folk og kulturer med klare grænser. Det er bare sådan ca. 25 år siden, men Angela Merkel og hennes kumpaner kan heller ikke have lært noget af denne lektion. Det er det, som er så drøn fortvivlende med dagens PK-elite og deres efterplaprende presse: Historieløsheden – og det absolutte, totale intellektuelle vakuum, de står for. Netop derfor hedder min bog “Godhetens Tanketomme Ondskap”, og endnu har ingen protesteret. Bare tænk over dette:

Europa skal have plads til alt og alle og bliver til noget nyt, grænseløst og smukt. Men hvad?

Europa var unikt, rigt, mangfoldigt, generøst, inkluderende, antiracistisk, fredeligt og demokratisk. Det var helt superbt. Af en eller anden grund var ikke det godt nok. Det måtte fikses. Og globalisterne bestemte sig for, at det skulle fikses med en udemokratisk union, Euro, multikultur og masseindvandring. (Toppet op med en overdosis klimahysteri, så folk skal få noget andet at frygte for). Men de har aldrig været i stand til at redegøre for, hvordan dette nye, tidsrigtige Europa skulle hænge sammen. De havde ingen mål, ingen plan og ingen succeser at henvise til. Det var bare visioner og luftkasteller, der udløser en bunke svære spørgsmål, som disse fjolser ikke har svar på:

Hvornår er der fremmede nok? Hvornår er vi flerkulturelle nok? Hvornår har vi fået nok islam? Hvornår er vi færdige med indvandringen, den evige «integrering» og den evige forandring, så vi endelig kan færdigstille det flerkuturelle paradis og komme videre? For man kan jo aldrig gøre samfundet komplet, hvis man bare fortsætter med at importere flere, flere og altid flere? Eller er målet bare evig forandring? Ingen vil svare, for de har ikke tænkt over det. De vil ikke tænke over det.

Mens alle andre folkeslag i verden skal kunne beholde deres egen kultur og deres eget land, skal europæere opgive alt. De må kolonisere vore lande, men vi har ingen ret til at gøre det samme. De kan forlange alt af os, men vi kan ikke forlange noget af dem. De kan blive krænkede af islamkritik, men vi har ingen ret til at blive krænket af islam. De må dyrke sharialov, mens vi må følge landets lov. De er herrefolk og vi er giverfolk. Og når man er så ufin, at man spørger multikulturisterne, hvad alle disse nye uuddannede ligesom-europæere egentlig bidrager med sådan helt konkret, svarer de altid “kulturelle indtryk og ny, spændende mad”. Skulle vi ikke snarere været rejst derud på ferie? Kunne vi ikke bare have købt en kogebog? Ville det ikke have været mere trygt?

Evig forandring giver nul sikkerhed, forudsigelighed eller tryghed.

Det er dette, som er det flerkulturelle samfundseksperiments essens: Evig forandring mod ingenting. Forandring for forandringens skyld. Socialister har altid været afhængige af forandring. De vil rive det eksisterende ned og forandre, forandre, forandre, fordi da fremstår man som moderne og smart. Alt nyt er velkomment – alt eksisterende er værdiløst. Sådan bliver man “progressiv”: Fremad mod fremtiden med store udsyn og gigantiske utopier med en næsten uimodståelig «grandeur»! Det er let at blive revet med af noget sådant, men det indeholder ingenting af substans. Kontrollen overlades til rene tilfældigheder, og resultatet bliver bare kaos.

Europas flerkulturelle elite og globalistiske drømmespindere stillede aldrig spørgsmålet «Hvad skal vi tage vare på og beskytte?». Det er derfor beskyttelsen forvitrer og samfund langsomt rives i spåner foran øjnene på skrækslagne europæere – som ikke reagerer, før kaosset når deres nærmiljø. Først da ser de, hvad fremtiden bringer for deres børn. Da bliver virkeligheden virkelig. Da går de på gaderne som i Chemnitz. Men da er det for sent. Chemnitz giver ikke fremtidshåb, men gåsehud. Det viser, hvor afgrundsdyb splittelsen er blevet. Elitens svar? Mer flerkultur! “Wir schaffen das!” 

Som på Balkan bliver Europa et drivhus for de ekstreme.

Muslimer er ikke flerkulturelle. De er ikke med på projektet «Neues Europa». De vil ikke have europæisk flerkultur, men mere hjemlandskultur, islam og sharia. Unge våbenføre afrikanere i bar overkrop er ikke flerkulturelle. De er på jagt efter bytte, enten det er blondt eller blankt. Pakistanere og tyrkere er ikke på samme side som borgerne i Chemnitz. De er på hold med deres egne hjemlande, klaner, slægter og familie. De giver vel faen i hvad, som sker med europæere, europæisk sprog og Europas fremtid. De har fået fripas til at dyrke deres eget land i andre lande, og derefter få betaling for det. Hvorfor skal de engagere sig? Derfor var de ikke med i optoget og protesterne.

Ingen bekymrer sig. Selv tyske myndigheder bekymrer sig ikke. De er ikke bekymrede for trusler, voldtægter og knivdrab. De er bekymrede for deres egne borgeres reaktioner. “Herregud, tænk om nogle tager loven i egne hænder!”  Som om ikke gangster-islam og imamer gjorde det for længe siden? Politiet rydder ikke op, genindfører ikke statens voldsmonopol og skaber ingen tryghed. I stedet opfordrer de deres egne borgere til at følge reglerne, sidde med hænderne i skødet og lade som om alt er som før, mens forandringsprocessen og koloniseringen pågår for fulde gardiner, og pasløse skiderikker fra taberkulturer kan gøre, som de vil. Den, som tror, at dette splittelsesprojekt kan vedvare, uden at det revner med et brag, er fuldstændig idiot.

Nu leder europæere efter en ny leder. Og det har Angela Merkel skabt. 

Man kunne have taget kontrol og genoprettet sikkerheden, da Merkel i oktober 2010 erklærede, at flerkultur var en fiasko. Man kunne have sikret Europas døtre mod voldtægter ved at sætte sig ind i fremmed voldtægtskultur og opsat et hegn med nultolerance. Man kunne have forhindret pædofile grooming-bander i at hærge ved at sætte sig ind i islams syn på pigebørn og kvinder – og da især vantro pigebørn – bare læs Khomeinis skrifter. Man kunne have lettet på trykket ved at holde op med at kalde alle bekymrede borgere for racister, og snarere begyndt på en civiliseret dialog. Men nej. Muligheden glippede, og i stedet rev man dæmningen ned i 2015, og mangedoblede problemerne.

Nu er europæerne i bevægelse og det går mod højre. Myndighederne tror igen, at det nytter at brunmale protesterne og vil ikke forstå, at det er at smide benzin på bålet.

Europa splittes nu i venstreekstremister, højreekstremister, flerkultur-ekstremister, godhedsekstremister, sharia-ekstremister og en bunke andre ekstremister. Ingen af dem forstår, at de er ekstremister, men alle forstår, at tiden er moden til ekstremisme, og flerkulturen har skabt dem alle sammen. Vi besindige, demokratiske intellektuelle, som fortvivlet har advaret mod trykkogeren “flerkultur”, blev aldrig hørt. Nu viser Chemnitz, hvad som kommer.

Kjøp Kent Andersens bok fra Document Forlag her!