Karsten Dybvad er direktør for Dansk Industri og hævder det går for godt i Danmark. Virksomhederne kan nemlig ikke skaffe nok arbejdskraft og så mister lobbyorgansionens kunder ordrer – siger han.

Manglen på medarbejdere tvinger stadig flere virksomheder til at træffe et valg: Enten må de afvise ordrer – og dermed en gevinst. Eller de må løse opgaverne i udlandet – og Danmark går glip af gevinsten.

Dernæst påstår han der stadig er ledige, men de ikke kommer i arbejde pga. lovgivningen:

“De sidste ledige skal i job
Ifølge Danmarks Statistik står 107.300 uden et job. Flere flygtninge bliver vurderet jobparate, men knap 50.000 på under 30 år er på kontanthjælp eller anden passiv ydelse”

“– Det er en opgave, hvor virksomhederne har et ansvar, men hvor betingelserne også skal justeres. I dag skal de ledige unge først have en uddannelse, inden de kan erklæres jobparate. Det omvendte skal være muligt, nemlig at de kan få job først og siden måske en uddannelse.

Som ligner en accept af ikke validerbare uddannelser fra udlandet.

Dernæst mener han selvom der reelt ikke er ledige danskere, at flere udlændinge giver flere danske arbejde trods han lige har sagt virksomheder ikke kan skaffe arbejdskraft:

Faktisk er det omvendt, hvor udenlandske ansatte giver anledning til at endnu flere danske kommer i arbejde. Det er jo ikke sådan, at der kun er et givent antal arbejdspladser i Danmark. Tværtimod – for nogle virksomheder kan det være meget få nøglemedarbejdere, der afgør, om en hel afdeling skal ligge i Danmark eller et andet sted.

Men hvis der ikke er flere ledige danskere, hvordan skulle flere udlændinge få flere danskere i job. Den anden påstand er i modstrid med første. Der er altså en brist i hans forsøg på argumentation.

Så slutter han og journalisten på DI.dk af med:

“– Før sidste krise i 00’erne løb lønudviklingen fra os i Danmark. Og vi ønsker ikke at gentage den udvikling, hvor vi igen sætter fremgangen over styr. I den forbindelse er det godt, at vi kan tiltrække medarbejdere fra andre lande. Hvis virksomhederne i stedet skulle stjæle medarbejdere fra naboen ved at overbyde på lønnen, er der skabt et kapløb, som alle taber ved på lang sigt.

De nyeste løntal for DI-virksomheder viser en stigning i 2018 for femte år i træk. Timelønnede stiger 1,9 procent mens funktionærer får 2,3 procent mere.”

___

Kommentar. Danmark er en markedsøkonomi så hvis der bliver mangel på arbejdskraft vil lønnen stige mere end den gør i disse år. Nomimelt 2,3 % om året giver en mindre reallønsstigning, men heller ikke mere. Endvidere kan virksomheder øge produktiviteteten som også på sigt øger lønnen.

Endelig  kan man med rette fokus mod finanspolitikken som i disse år er lempelig jf. også Rangvidudvalgets konklusioner f.eks. fra side 15  og frem.

(Rangvid-Rapporten – DEN FINANSIELLE KRISE I DANMARK – årsager, konsekvenser og læring

DI – Karsten Dybvad: Danmark er tvunget til at vælge