Nye Borgerlige vil afskære ‘troende muslimer’ fra at få dansk statsborgerskab, fortalte partiets folketingskandidat Mette Thiesen på Facebook i mandags, og satte hermed en streg i sanden i forhold til tidens lappeløsninger – om muslimer skal give hånd, om hvorvidt det må foregå med handske og fremdeles. For den Radio24syv-borgerlige Jarl Cordua er det ikke ‘i Grundlovens ånd’, og for David Trads og Stine Bosse er det udtryk for ‘fascisme’.
Som enhver der har beskæftiget sig lidt med emnet ved, så tildeles ‘dansk indfødsret’ af folketinget ved lov (§ 44,1), og folketingsmedlemmerne er alene bundet af deres overbevisning (§ 56). Ikke-danskere får i sagens natur først grundlovssikret religionsfrihed (ikke lighed), når de har fået statsborgerskab, og det må være noget nær kvintessensen af apolitisk sund fornuft, ikke at give kost og logi til demokratiets ideologiske modpol.
Partiformand Pernille Vermund præciserer partiets politik i et interview på EB.dk.
“Det er vores politik, at vi ikke vil tildele statsborgerskab til folk, der kommer fra lande baseret på muslimske værdier.” (Pernille Vermund)
Professor Ole Hasselbalch skrev lidt dybere om emnet tilbage i 2014 på Trykkefrihed.dk – Statsborgerskab, diskrimination og Grundloven.
“Det er… en misforståelse, at Grundloven skulle hindre Folketinget i at nægte muslimer dansk statsborgerskab. Tværtimod.
Efter Grundlovens § 44, stk. 1, kan ingen udlænding få indfødsret uden ved lov, dvs. via Folketingets vedtagelse af en lov om, at den konkrete person, det drejer sig om, skal have indfødsret.
Under afstemningen om en sådan lov er folketingsmedlemmerne ifølge Grundlovens udtrykkelige indhold kun bundet af deres overbevisning.
De kan med andre ord fuldt lovligt lade alle overvejelser for og imod indgå i denne stillingtagen.”
(David Trads på Twitter, 23. august 2018)
(Stine Bosse kommenterer)
“Dette parti har tabt sutten. Vil udelukke folk fra deres rettigheder på grund af deres sindelag. Det kan umuligt være i Grundlovens ånd. Det er et meget godt eksempel på, hvordan mange især – såkaldt borgerlige- i ren frygt eller had sælger ud af de mest fundamentale frihedsrettigheder i et ellers frit og demokratisk samfund: Retten til at tro og tænke selv de særeste ting. Desværre skal der nok være fjolser nok, der giver dem ret.” (Jarl Cordua, Radio24syv-borgerlig, 23. august 2018)