Foto: Kim Møller

Inden en nation går til grunde opstår dekadencen. Altså forarmelse, forfald, fordærvelse, nedgang, ødelæggelse og forringelse. Eller sagt med andre ord: Opløsning og åndeligt, kulturelt og moralsk forfald.

Ikke mindst hos vore politikere, der fester igennem, mens borgerkrigen nærmer sig. 

Vor justitsminister leger klovn sammen med sin spritstive og voldsdragende bøsseven – hvor han i stedet burde sige farvel til et af landets højeste embeder – af respekt for folket. Københavns tidligere teknik- og miljøborgmester legede i sin tid klovn, da han ansatte sin bøssekæreste Jacob Kamp – og senere brugte skatteydernes penge på at forklare, at der naturligvis ikke var tale om nepotisme. Den homoseksuelle Uffe Elbæk syntes, at det var ”sjovt” at lave billeder af tissemænd i et håb om at kunne fastholde sine vælgere. Og nu vil han være statsminister. Eller hvad med den homoseksuelle Morten Kabell, der i sin tidligere stilling som Teknik- og Miljøborgmester legede klovn, da han blev anklaget for at misbruge sin stilling til at opnå personlige privilegier?

Er det bare mig? Eller elsker homoseksuelle magt, penge og det vulgære?

Men der findes heldigvis også homoseksuelle politikere, der ikke føler trang til magt og penge, og ikke følger trang til at rende halvnøgne rundt i Københavns gader iført stramme underhylere samt boafjer i røven. For de synes ikke, at ”almindelige” homoseksuelle skal udstilles som en flok promiskuøse klovne – som vor statsminister åbenbart gør, idet han i sidste uge også legede klovn i årets bøsseparade. 

Vore ikke-homoseksuelle politikere leger også klovne. For de bidrager varmt med at fylde befolkningen med larmende musikfestivaler, ligegyldige events, latterlige ”Folkemøder”, grimme kunstværker, indoktrinerende skolebøger, radio og tv samt en omfattende censur af alle, der ikke synger med, når der festes i gaderne. Det hele i øvrigt betalt af skatteyderne. 

Men bag klovnemaskerne på politikerne – uanset seksuel observans – græder et ansigt. For de ved alle, at om føje år stopper musikken, og en ikke-dansk kultur overtager Danmark.

Men så længe musikken spiller, overdøver den tankerne.