Onsdag morgen har Maltas forsvar, AFM (Armed forces of Malta) samlet 100 migranter op i hvad der angives som 68 miles eller ca. 110 kilometer syd for Malta. Migranterne skulle have befundet sig i en båd med “distress”, altså i sønød.
Efterfølgende er migranterne sejlet i havn på Malta.
Opsamlingen kommer efter der i flere dage har været kontroverser mellem Italien og Malta om migrantankomster og endda efter flere politikere har hævdet migrantkrisen er afsluttet.
Det er ikke oplyst hvor migranterne kommer fra.