Nyt

Migranter som er kommet til Tyskland, står i kø for at registrere sig i Berlin den 12. oktober 2015. Foto: Hannibal Hanschke / Reuters / Scanpix.

 

I Tyskland opholdt der sig i slutningen af juni 689.970 personer med endegyldigt afslag på deres asylansøgning. Det fremgår af et svar den tyske regering har givet på et spørgsmål stillet af partiet Alternative für Deutschland (AfD), skriver Junge Freiheit

Den tyske ugeavise formidler ingen fuldstændig oversigt over de næsten 700.000 personers ophavsland, men en delvis oversigt må siges at indeholde nogle overraskelser:

Blandt disse var der 81.450 tyrkere, 75.643 afghanere, 70.932 kosovarer og 51.975 serbere.

Hvorfor skulle det være vanskeligt at sende tyrkere, kosovarer eller serbere hjem?

For tiden findes der ellers 34.089 udlændinge, som havde forladt Tyskland efter afvist asylansøgning, for siden at vende tilbage.

I svaret fra Tysklands regering fremgår det, at omkring 100 personer med indrejseforbud til landet alligevel rejser ind hver måned. I alt 6723 personer, som har brudt dette forbud, opholder sig for tiden i landet.

AfDs talsmand Leif-Erik Holm, som oprindelig stillede regeringen spørgsmålet på partiets vegne, omtaler tallene som skandaløse, skriver Junge Freiheit. De undergraver borgernes allerede svækkede tro på retsstaten, siger Holm.