I dag er det i visse kredse blevet sædvanligt at skelne mellem den “anstændige” islamkritik  og højrepopulismens islamkritik.

Man kan sige, at en skelnen mellem de “anstændiges” islamkritik og højrepopulismens islamkritik ligner 1980’ernes skelnen mellem erotik og porno. Man bedrev samme aktivitet, men på en mere meningsfyldt og værdifuld måde.

Den britiske professor i politik, David Runciman, siger at demokratiet er ved at udvikle sig til et tilskuerdemokrati, og selv det er alt for pænt et ord. Han foretrækker zombiedemokrati. Folk er søvngængere.