Migranter befinder sig ombord på skibet «Aquarius» i Middelhavet den 12. august 2018. Foto: Guglielmo Mangiapane / Reuters / Scanpix.
Skibet «Aquarius», som SOS Méditerranée og Læger uden Grænser opererer i Middelhavet, har fået tilladelse til at lægge til kaj på Malta efter at fem lande – Tyskland, Frankrig, Luxembourg, Spanien og Portugal – er blevet enige om at fordele de 141 migranter ombord mellem sig, skriver La Repubblica.
Hvis man ser bort fra Luxembourg, udgør de fire andre lande den «akse» af EU-lande, som Angela Merkel snakkede om under sit besøg i Spanien, som efterstræber fælles løsninger i migrationspolitikken.
Løsningen består altså denne gang i at tage imod 141 migranter, hvoraf to tredjedele siges at komme fra Eritrea og Somalia, mens næsten halvdelen skal være uledsagede mindreårige.
Gibraltars maritime myndigheder har kundgjort at «Aquarius» ikke længere vil få lov til at være registreret som søge- og redningsskib i den britiske koloni. NGO-fartøjet bliver dermed uden registreringsland. Koordinator for arbejdet ombord på skibet, Nicola Stalla, siger at man vil søge om tilladelse til at sejle under tysk flag.