De religiøse ledere er som en stat i staten: Khadim Hussain Rizvi (C), leder for Tehrik-e-Labaik Pakistan et islamistisk parti, holder en protestdemonstration i Islamabad, 27. november 27, 2017. 

Torbjørn Færøvik skriver på sin egen FB-side indsigtsfuldt om Pakistan og de udfordringer dets nyvalgte statsminister Imran Khan står overfor:

Valget 25. juli gav ham det nødvendige flertal til at danne regering. Den tidligere cricketstjernen arver et fallitbo med 212 millioner indbyggere – og det vil blive til flere. Ifølge en prognose kan indbyggertallet passere 300 millioner inden 2050. I så fald kan landet styre mod et fuldstændigt sammenbrud, advarer flere eksperter.

Der er næppe tvivl om, at af alle kriser i verden i dag, så er befolkningstilvæksten den største. Så brutalt det end lyder, så er vi allerede for mange på kloden. Får man bugt med befolkningstilvæksten, så vil CO2- og plastforureningen reduceres og måske til og med kunne håndteres på en adækvat måde. Pakistan er desværre et eksempel på en udvikling, som allerede er kommet helt ud af kontrol, og hvor fremtiden ser begsort ud:

I 1951 havde Vest-Pakistan (i praksis dagens Pakistan) 33 millioner indbyggere. Det betyder at folketallet er syvdoblet på 67 år. Med en årlig tilvækst på to procent vil det fortsætte med at stige – og kun få lader til at tage sig af det. Religiøse tabuer, massiv uvidenhed og kyniske politikere står i vejen for en målrettet befolkningspolitik.

«Den tikkende befolkningsbombe repræsenterer en fare for hele landet», skrev kommentatoren Zahid Hussein forleden i avisen The Dawn. Han mindede om at 60 procent af Pakistans befolkning er under 30 år, at en tredjedel af indbyggerne lever i fattigdom og at kun 58 procent kan læse og skrive. «Dette er opskriften på en tragedie», tilføjede han.

Har Imran Khan så vilje og evne til at tage hånd om problemerne? Han har ikke absolut flertal i nationalforsamlingen og må derfor basere sig på kompromissets kunst og bygge alliancer med bl.a. stok konservative religiøse kræfter.

«Det er over 35 000 madrasaer i Pakistan», bemærker en kommentator i Pakistan Today. «Vil Imran Khan stå op mod denne mullabrigade og sætte en stopper for deres idiotiske retorik om at familieplanlægning er Satans værk?»

Bare en tredjedel af gifte pakistanske kvinder benytter en eller anden form for prævention, for mullabrigaden og dens imamer sværger til «naturmetoden». Guds vilje skal ske. Sådanne opfattelser står særlig stærkt i landsbyerne, hvor flertallet stadig bor, skriver Færøvik videre.

Den ukontrollerede befolkningstilvækst belaster landet mere og mere. På forrige års Human Development Index havnede Pakistan på 147. pladsen. Kampen om goderne tilspidses år for år. Landet mangler skoler, mødreklinikker, sygehuse og andre velfærdsgoder, og ikke mindst ferskvand. Den sidste rapport fra FNs udviklingsprogram (UNDP) spår, at Pakistan vil opleve «absolut vandmangel» i 2025. «Ingen pakistaner, hvad enten han bor i de nordlige områder med sine 5000 isbræer eller i de sydlige med sine hyperørkener, vil være forskånet», siger en FN-ekspert.

Det kræver ikke stor fantasi at forestille sig konsekvenserne af vandmangel, med påfølgende produktionsnedgang i landbruget, som beskæftiger en stor del af befolkningen. Flere mennesker betyder også afskovning, ørkenspredning, forurening og overbefolkede byer.  Her tjener landets største by, Karachi, som et skrækeksempel: Byen havde 400 000 indbyggere i 1947, og passerede tidligere i 2018 15 – femten – millioner indbyggere (Wikipedia opgiver 21,2 millioner i 2012). Byen hærges af kriminalitet og bandeopgør, og bydelen Orangi omtales som det største slumområde i verden.

Hvis Imran Khan mod forventning klarer at vende den negative udvikling, vil det tage tid før resultaterne viser sig. I mellemtiden risikerer endnu flere unge pakistanere at ende som lydige elever i de religiøse skoler, som popper op over hele landet – skoler som udelukkende byder på sekterisme, ekstremisme og intolerance. Dette sker fordi Pakistan har svigtet sine egne, ikke bare de sidste år, men i alle år siden landet blev uafhængigt i 1947.

Der er ingen præmie for at gætte, hvor nye migranter fra et kaotisk Pakistan vil søge hen.

Kjøp «Den islamske fascismen» av Hamed Abdel-Samad fra Document Forlag her.