Er begyndt at læse den norske journalist og forfatter Åsne Seierstad ‘s bog To søstre. Jihad-brude i Kalifatet. En reportage. (Gyldendal) om to unge somaliske søstre fra Norge, der rejser til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat. Her en passage om den islamistiske gruppering Profetens Ummah:

“Skænderier og personkonflikter var i fuld gang med at ødelægge sammenholdet, og i begyndelsen af marts 2013 trak Ubaydullah (Ubaydullah Hussain – talsmand for Profetens Ummah – Ubaydullah betyder i øvrigt Allahs lille slave, red.) sig som leder (af Profetens Ummah, red.). Han skrev på Facebook, at der var flere årsager: “Blandt andet at der har været for meget fokus på mig som person og for lidt på gruppens ideologi og budskab.” Han skrev, at selvom kræfter i Profetens Ummah havde udvist klar modstand mod hans lederstil og mod ham personligt, var de alle hans brødre i islam, så længe de holdt sig til Koranen.

Ryet som retskafne muslimer var blevet tyndslidt på grund af islamisternes store forbrug af damer eller koner: Et frieri. Nogle koranvers. Et samliv i en uge, en måned eller to. Derefter en enkel skilsmisse ved at sige talaq – jeg skiller mig – tre gange.

En af dem, som var faret hårdt frem mod kvindebedårerne, var Egzon Avdyli (norsk-kosovo-albansk islamist, der rejste til Syrien, hvor han blev dræbt i 2014, red.). Kosovo-albaneren havde været nær ven med Dilals (Dilal var på et tidspunkt islamisk gift med Ubaydullah Hussain, red.) brødre under opvæksten. Nu var han vred og sagde til dem: “Hvis Ubaydullah havde taget min søster, ville jeg have dræbt ham.”

Han advarede medlemmerne mod at gifte og skille sig hele tiden.

“Et islamisk ægteskab er noget smukt, så lad være med at behandle det som et shia mutah-ægteskab, der kan skrottes, så snart der kommer lidt modvind,” skrev Abu Ibrahim, som var Egzons onlinenavn. Han fik hjerter og likes og “enig” og “ikke som et brug-og-smid-væk-legetøj” i kommentarfeltet.

Muta, som Egzon refererede til, betyder bogstaveligt talt glæde, og nikah al-muta bruges i shia-islam som udtryk for et midlertidigt ægteskab uden tidsbegrænsning. Reglerne tilsiger, at kvinden skal være ærbar, men ikke jomfru. Nogle kalder fænomenet religiøst accepteret prostitution (sådan anvendes det blandt andet i Iran, red.). Profeten, som selv havde tolv koner, skal have været imod praksissen, og fjorten århundreder efter hans død fortsatte debatten i Oslo.

“Brødre! Behandl jeres hustruer, sådan som I ønsker, at jeres søstre/døtre skal blive behandlet,” skrev Abu Khurosan aka Arfan Bhatti (kendt norsk islamist og kriminel, red.). “Og gift jer ikke i det skjulte. Det skal være en glædens dag, som skal deles og ikke skjules.” (Arfan Bhatti havde på et tidspunkt selv et hemmeligt forhold til den norske TV 2- journalist Karianne Solbrække, red.)

Flere af islamisternes tidligere damer følte sig krænket, brugt og narret. Nogle havde været hemmelige kærester med løfter om ægteskab ligesom Emira (der havde en hemmelig affære med Ubaydullah Hussain, red.). Andre havde giftet sig på muslimsk vis, uden at forældrene havde fået noget at vide om det, for så at blive kasseret. Som Aisha (Aisha Shezadi var muslimsk gift med Arfan Bhatti, der efter kort tid ophævede ægteskabet ved at skrive talaq tre gange i en sms til Aisha Shezadi. Shezadi var på det tidspunkt gravid med Bhattis søn. Årsagen til ophævelsen af ægteskabet var Aisha Shezadis udseende. Hun var for tyk for Bhattis smag. Aisha Shezadi rejste senere til Syrien med sin og Bhattis søn. Her blev hun gift med den norsk-chilenske jihadist Bastian Vasquez (som kone nummer to), der ifølge Seierstad slog hendes toårige søn ihjel i et raserianfald. Vasquez blev siden henrettet af Islamisk Stat for forseelsen. Aisha Shezadi befinder sig stadig i Syrien, men fortalte i maj 2018 til norske medier, at hun gerne vil tilbage til Norge, red.). Og atter andre var bare blevet forladt, selvom de stadig var gift. Som Hishams (Hisham Hussain Ahmed, red.) gravide kone.

De kaldte sig Profetens Ummah, men fulgte kun profetens bud, når det passede dem.”

(Side 154-155)

Også i Danmark er der i tidens løb blevet afsløret en del liderlige islamister. For eksempel er Shahid Mehdi, der var imam hos Det Islamiske Trossamfund på Dortheavej i Københavns Nordvest kvarter og leder af en muslimsk friskole, blevet dømt for at have forfulgt en ung svensk kvinde i en offentlig park i Malmø med tissemanden hængende ud af gylpen. Den københavnske imam og shariadommer Mohammad Fouad al-Barazi er ifølge Ahmed Akkari også lidt af en liderbuks. Akkari skriver i sin bog Min afsked med islamismen – Muhammedkrisen, dobbeltspillet og kampen om Danmark følgende om al-Barazi:

“Den københavnske imam Mohammad Fouad al-Barazi stod tilsyneladende for et af de mere kulørte tilfælde af magtmisbrug, da han opløste et ægteskab imod mandens vilje. Ifølge Sharialoven kræver den slags helt særlige omstændigheder, men de var svære at få øje på – indtil det rygtedes, at den nu fraskilte kvinde straks efter afgørelsen blev fast gæst i imamens hjem. Her fik han efter eget udsagn ”hendes side af sagen”. Mange gange.”