Uncategorized

Foto: Wikipedia Commons

Sverigedemokraterna er Sveriges ubetinget største parti. Det bekræftes nu af endnu en måling – bare godt en måned før valget.

I den sidste måling fra Nyheter Idag/Sentio får partiet 25,5 procent. Socialdemokraterna ligger langt efter med 21,1 procent.

Alternativ för Sverige får omkring 1 procent.

SD ser ud til at have timet formtoppen perfekt, Sentio-målingen bekræfter forrige måneds knaldstærke resultat, med en yderst marginal tilbagegang på 0,1 procentpoint. Også Socialdemokraterna rykker med 0,1 procentpoint. Dermed er billedet klart: SD er stabilt og med klar margin Sveriges største parti – i henhold til et af meningsmålingsinstitutterne som ramte mest nøjagtigt ved valget for fire år siden.

Sentio og YouGov var uden sammenligning mest træfsikre. Norske Sentio Research traf SDs resultat bedst af samtlige institutter, som målte partisympatier ved det svenske valg i 2014. SD fik 12,86% ved valget – Sentios sidste måling før valget gav partiet 12,7 %.

Alligevel undlader svenske main stream medier at referere Sentio´s og YouGov´s opinionsmålinger. De mener målingerne er upålidelige.

Dersom dette er i nærheden af at blive valgresultatet vil valget 9. september blive en forestilling, svenskerne sent vil glemme. Det er vanskelig at overvurdere sprængkraften i et sådant valgresultat.

Statsviteren Stig-Björn Ljunggren siger til Nyheter Idag at dette kommer til at indebære en «radikal eftervalgsdebat» og en ny partileder for Socialdemokraterna.

Moderaterna vokser og får 19,1 procent, Liberalerna får 4,6 (-1,2) og Centerpartiet 6,9.

Kristdemokraterna dykker til godt under spærregrænsen: 2,4 procent (- 1,6). Også Miljöpartiet havner på den forkerte side af spærregrænsen med 3,9 procent.

På den yderste venstrefløj fortsætter Vänsterpartiet fremgangen, partiet er i denne måling fjerde størst med 12,6 procent mod 10,8 procent i forrige måling.

I øvrigt får Fi 1,2 procent (+ 0,1), Piratpartiet 1,0 procent (- 0,1) og Medborgerlig samling 0,1 procent (- 0,3). 1,5 procent går til «Övriga», en stigning fra 1,0 procent. Alternativ för Sverige får rundt 1 procent.