På stranden i Aarhus lige ved hotel Marselis

Et kort besøg på stranden i Aarhus gav et tværsnit af fremtiden. Det første vi ser er de karseklippede drenge, der i flok står halvvejs ude på cykelstien. Drengene er her. Nedenfor bakken mod vandet sidder der familie på familie, hvor manden er i fritidstøj og kvinderne er indhyllet som egyptiske mumier. Det giver stedet en speciel stemning. Det er, som om de er en blanding af fremmede og erobrere. Man kan ikke sige at man bevæger sig uhæmmet. Synet indgiver et stort ubehag. Det må man bare indrømme.

Vi går helt ned til vandet og lægger os ned for en siesta. Jeg vågner ved, at der står en lille dreng ved foden af trappen og smider sten på os. Han er omkring tre-fire år. Jeg råber forarget til ham, at han skal holde op.

Jeg kan ikke undgå at bemærke, at drengen giver udtryk for det, som voksne har lært ham: Danskere er lort.

Til højre for os på stranden har et dansk ældre par skiftet til badetøj, dvs manden i halvfjerdserne er nøgen. De kommer op af vandet. Da kommer to indhyllede mumier gående langs stranden mod dem. Da de får øje på manden, vender de om og går hurtigt væk. Scenen er kostelig og burde have været foreviget.

Min kone bemærker, at mandens nøgenbadning formentlig var en bevidst handling.

Solen er ved at gå ned. Ved toppen af skrænten sidder en gruppe kvinder, stærkt indhyllet. To ryger vandpibe. Det har jeg aldrig før set i Skandinavien på offentligt sted. De ser mistænksomt på os.

Vi, den nøgne, de vantro, er vidner til deres skændsel, og vores nærvær er en stor plage for dem. Vi bevidner, at de er afskåret fra naturen omkring dem og deres egne kroppe. De ved, at det er vores land, men nu er de blevet så mange, at de kan blæse på os.

På en måde er deres indhylning et overgreb mod naturen, mod sommerens uskyld, mod den nydelse, som synet af sø og himmel indgiver. De sidder der og ruger i deres stole. De er på vagt. Så længe der er nøgne danskere nær dem, vil de være på vagt.

Det var et yderst nedslående møde. Familierne, hvor kvinderne bar slør, var i flertal, eller de “overdøvede” danskere. Stranden er et sted, hvor man skal nyde livet og være afslappet. Her blev man påmindet om, at der er kommet noget andet ind, som hader vor sensibilitet.

Sensibilitet er en meget grundlæggende ting. Det er hvordan, vi opfatter verden.

Det er den, de ikke kan tåle.