I et kort og usammenhængende indlæg på Jp.dk forsøger den tidligere minister, at nedgøre dem der ikke mener muslimske tørklæder hører hjemme i et demokrati og Danmark.

Hun mener dem er der imod er “bange” og ikke har respekt for dansk kultur.

____

Er der nogen, der kan forklare mig, hvorfor så mange danskere bliver ved med at hidse sig op over de kvinder, der bærer tørklæde?

Hvorfor hidser vi os så meget op, så vi griber til at skrive menneskefjendske kommentarer?

Er det i virkeligheden, fordi vi tror for lidt på os selv?

Tror vi i virkeligheden ikke mere på den danske kultur og på styrken i kristendommens budskab?

Videre skriver hun:

Den sikre vej til integration er, at muslimer og andre udlændinge, der kommer til Danmark, får en chance for at møde det danske. At de møder et folk, der viser de værdier og lever efter de værdier, som vi selv hævder er danske.

I stedet giver vi muslimerne det indtryk, at vi er et lille forknyt folk, der ikke selv tør vise vor tro, leve efter vor kultur og ikke tør møde andre med det danske frisind.

___

Det hun ikke adresserer er hvorfor disse grupper kommer til Danmark og hænger fast i deres kulturelle arvegods og idiosynkrasier.

Hun er selv en del ansvarlig for den politik der i nullerne forsat lod kulturelt utilpassede vandre ind i Danmark.

Flere lande i Europa har restriktioner for tørklæder der ikke er andet end politiske og ideologiske markører. Problemer er det er Birthe Rønn Hornbech der er bange og hænger fast i en tid hvor man sang samler for at fordrive det onde.

Når hun og andre pro-islamiske politikere kalder politiske modstandere for “bange” viser de, at de betragter mennesker med andre holdninger som små uvidende børn der bygger deres konklusioner på følelser. Det bliver så mere grotesk når det meste, at hendes argumenter bygger på folkekirkelige remser hvor Danmark og danskerne måske er det mindst relgiøse folk overhovedet i Europa.

Hvorfor er danskerne så bange for tørklæder?