Som respons på den italienske regerings lukning af havnene for migrantbåde, vil Bruxelles nu komme med økonomiske incitamenter til at tage imod migranter, i håb om at det vil øge viljen til en byrdefordeling i EU.
Tirsdag vil EU-kommissionen nemlig fremlægge et forslag om at medlemsstaterne skal modtage 6000 euro for hver migrant de tager imod fra både i Middelhavet, skriver Financial Times.
Ifølge det, som anonyme tjenestemænd siger til avisen, kan det virke som om kommissionen vil betale for op til 500 migranter pr. båd, et antal som omtrent svarer til det antal, der får plads på de største træbåde, som benyttes til denne trafik:
The Commission will also pay governments for up to 500 migrants that they rescue from each boat stranded at sea, said an official briefed on the talks.
Forslaget omfatter også planer om at «kontrollere centre» i de EU-lande, som er villige til at oprette dem på eget territorium. Der vil asylansøgninger kunne behandles, og derfra forestiller man sig at de afviste asylansøgere sendes tilbage til deres oprindelsesland.
Imidlertid forestiller man sig ikke, at disse skal udsættes for nogen form for frihedsberøvelse:
The commission’s ideas will make clear that the platforms cannot be camps or sites with detention and will fully respect international rights law.
Der er hidtil ingen af medlemslandene, der har erklæret sig villige til at være vært for sådanne centre.
Planerne vil da også møde modstand fra en række ledende politikere i unionen. Italiens indenrigsminister Matteo Salvini vil hellere styrke EU’s ydre grænsekontrol, og oprette eventuelle centre udenfor unionens territorium.
På det sidste punkt kan det hænde Salvini gør regning uden vært. Som Reuters meddelte den 20. juli har for eksempel Libyen afvist tanken om asylcentre på sit territorium.
Grænsekontrol ser da heller ikke ud til at være noget Bruxelles prioriterer. EU’s sømilitære Operation Sophia ser det ikke som sin første opgave at standse migranter, og en rapport fra det britiske Overhus kritiserer operationen for at den i praksis fungerer som en magnet på migranter.
EU-kommissionens politik overfor medlemsstaterne kan sammenlignes med den norske regerings politik overfor de norske kommuner:
Den som tager imod migranter, får betalt. Men staten betaler kommunerne, og staten henter sine penge ved at beskatte indbyggerne i de norske kommuner. Alle skattebetalere finansierer altså omsorgen for migranterne, men pengene kommer kun egen kommune til gode i den grad den tager imod den menneskelige byrde hjemme hos sig selv. Kommunerne bestikkes altså til at tage imod migranter.
Det samme princip gælder EU-kommissionens forslag. Unionen finansieres af medlemslandene, som på forskellige måder får pengene tilbage. Budskabet er: Vil du have lidt flere penge, så tag imod lidt flere migranter.
Men til forskel fra de norske kommuner, vil der utvivlsomt findes EU-lande, som ikke vil lade sig bestikke på samme måde.