Billedet: Stadsminister Benjamin Netanyahu / Foto: Wikimedia Commons

Knesset vedtog natten til torsdag et nyt tillæg til landets grundlov, der definerer Israel som jødernes hjem, og med Jerusalem som udelelig hovedstad.

Liberale politikere, også jødiske, kritiserer loven. Araberne i Knesset råbte «apartheid» og «fascisme».

New York Times, der selv er stærkt præget af jøder, kommer ind på baggrunden for loven:

Israel har helt siden landets oprettelse diskuteret forholdet mellem det at være en jødisk stat og samtidig være et demokrati. Det sidstnævnte kan komme til at true det førstnævnte:

The debate has its roots in the establishment of the state of Israel, after the United Nations voted in 1947 to partition the British Mandate for Palestine into two states, one Jewish and one Arab. Arab states rejected the plan and went to war.

Seventy years later, proponents of the new law cite continuing threats, some in Israel’s Arab minority are demanding collective rights and forming a majority in the northern Galilee district, and critics abroad are questioning the legitimacy of the Jewish state and calling to boycott it.

Kritikerne vil sige, at nu er det det jødiske som truer det demokratiske. Til det vil den højreorienterede zionistiske tradition, som Netanyahu står for, svare, at deres forpligtelse er at beskytte det jødiske folk. Hvis det ene må prioriteres, so be it.

Modstanderne har en tendens til at overdrive lovens virkning, og kommer ubevidst til at vise, hvorfor den blev vedtaget: De ønsker at udvande Israel og opdele samfundet på samme måde som det sker i Vesteuropa.

New York Times – og Haaretz, klager over at Israel under Bibi orienterer sig stadigt stærkere mod «højrepopulistiske» regeringer i Centraleuropa. At disse regeringer bliver valgt af forskellige bestemte grunde, på samme måde som i Israel, ønsker hverken New York Times eller Haaretz at beskæftige sig med.

New York Times har hænderne fulde af at bekæmpe dets egen højrepopulisme. Haaretz gør det så godt han kan med Bibi.

Empowered by the ascendancy of a friendly American administration led by President Trump, and increasingly allying itself with illiberal democracies in Europe, Mr. Netanyahu’s government has sought to exercise more control over the news media, curtail the authority of the Supreme Court and undermine the police amid attempts to thwart or minimize the effect of multiple corruption investigations against the prime minister. The police have already recommended that Mr. Netanyahu be charged with bribery in two cases.

Men kan der være tale om to forskellige forståelser af demokratiet? Når de forskellige stats institutioner befolkes af mennesker med forskellige opfattelser, er det ikke så mærkeligt, at de tørner sammen.

Netanyahu har nu konkurrence fra sin højre side. Hvis ikke han tager initiativet, vil andre gøre det. De liberale forsøger at lægge moralsk pres på ham, men det virker ikke.

“This is a defining moment in the annals of Zionism and the annals of the state of Israel,” Prime Minister Benjamin Netanyahu said soon after the vote early Thursday. “We have determined in law the founding principle of our existence. Israel is the nation state of the Jewish people, and respects the rights of all of its citizens.”

New York Times formulerer, hvad loven egentligt handler om: Det er jøderne, der har retten til selvbestemmelse i Israel.

In essence, the law enshrines the Jewish people’s exclusive right to self-determination in Israel, a move that was hailed by supporters as “historic” and denounced by detractors as discriminatory, racist and a blow to democracy.

Man kan spekulere på, om de vesteuropæere, som i dag frygter at komme i mindretal engang i fremtiden, kan føle sig inspireret af jøderne til at lave tilsvarende love.