Kommentar

Medierne er negativt fascineret af en mand, som de ikke kan få nok af, en mærkelig symbiose. Så længe Trump har initiativet, er det ham, som vinder. Mediene forstår det ikke. De gør det, medier gør: reagerer. Derfor bliver de ufrivilligt hans talspersoner uanset hvor meget, de forsøger at sværte ham. 

At følge Trump er at følge en enorm mediestorm, som skygger for, at Trump gør virkelige ting i en virkelig verden. Aldrig har medierne i større grad bidraget til at pumpe en babyballon op, som de forsøger at stikke hul på, men som bare vokser og vokser.

Under Europarejsen er det blevet tydelig, hvordan medierne opererer: De tager Trumps frække ord og fortolker dem på deres måde. De vil bevise, at det er ham, som går over stregen, igen og igen.

Er man lidt mere ædruelig og forstår, at Trump har sin egen retorik, ser tingene anderledes ud.

Søndag betegnede Trump EU som en «foe» – en fjende. Det lyder vanvittigt, indtil man hører sammenhængen: EU er en modstander, både handelsmæssigt og i NATO-sammenhæng. Den største af dem vil ikke betale.

Trump pirker i noget substansielt: den indre splittelse i Vesten, som alt Trump-hadet er udtryk for. Medierne personaliserer noget, som kløver vore samfund i to.

Trump-hysteriet lægger sig ovenpå disse splittelser. Meningsmålinger som den i Tyskland viser, at et overvældende flertal mener, at Trump er både mindre kompetent og farligere end Putin.

Næsten to tredjedele af tyskerne ser på USAs præsident Donald Trump som en større fare for verdensfreden end Ruslands præsident Vladimir Putin.

Ifølge en måling gjort af YouGov for DPA opfattes Putin som mere sympatisk, mere kompetent og også mægtigere end Trump.

Særlig stor er afstanden, når det gælder kompetence: Bare 5 procent af tyskerne mener, at Trump er mest kompetent, mens 56 procent synes, at Putin er det.

Tallene viser, at 64 procent af tyskerne mener, at Trump er en større fare for verdensfreden end Putin, mens 16 procent mener, at Putin er den farligste.

Her kommer en latent antiamerikanisme til syne. Tyskerne har ikke glemt, at deres befrielse kom gennem et nederlag.

Mediene bygger systematisk Trumps fjender op for at sætte ham i det dårligst mulige lys. Et eller andet med Trump hensætter medierne i en negativ ekstase.

Sådan skildrer The Telegraphs Michael Deacon morgenfroksten mellem Trump og Jens Stoltenberg.

As the harangue thundered on, the representatives of Nato stared at the wall. Sometimes they stared at their plates. Sometimes they stared at their hands. And sometimes they stared at the press.

They stared at anything, in short, but the source of the harangue. Donald Trump.

The Nato summit had just begun, and, at a breakfast meeting in Brussels, the US president was barracking his hosts over Germany’s alleged dependence on Russian energy. On and on he raged. His hosts didn’t dare to interrupt. Instead, they simply sat there, at the other side of the breakfast table, in a tense, awkward and pallid silence.

Det var, som når en fuld mand kommer ind på en bus og alle forsøger at undgå at se på ham, i frygt for hvad han kan finde på, skriver Deacon.

Trump er så amerikansk som apple pie. Tåler europæere ikke at høre sandheden? Store riger er gået nedenom og hjem, fordi de ikke tålte at høre sandheden.

Trump siger tingene lige ud: Indvandringen ødelægger Europa. Han rammer sømmet på hovedet. Det gør han gang på gang. Er det derfor han driver medier og politikere til vanvid?

Theresa May har forsøgt at føre sit eget folk bag lyset. Samtidig med at Trump ankom, sagde Brexit-forhandleren og hans stedfortræder op i protest. Næstkommanderende Peter Baker siger, at de blev ført bag lyset. En særskilt embedsgruppe forberedte forhandlingsoplægget uden at de, som egentlig havde jobbet, var klar over det. Så hvem har de største problemer?

Eller tag Merkel, som gav en forestilling om stabilitet. Men stabiliteten er borte. Trump sagde noget, som oplagt er rigtigt: Hvordan kan du gennemføre sanktioner mod et land, som du gør dig helt afhængig af? Ruslands gaseksport til Tyskland bliver fordoblet med Nordstrøm 2.

Tyskland og EU vil have, men de vil ikke betale prisen. De vil heller handle med mullaherne i Teheran end at se på, hvad disse gør i Syrien. Merkels pacifistiske Tyskland er opportunistisk og amoralsk. Hun er langt fra nogen garant for menneskerettigheder og fortjener ikke at lede Europa. Trump ser nogle oplagte koblinger i udenrigspolitikken, og så handler han ud fra disse sammenhænge.

EU vil helst lade, som om de ikke findes. Dét er den store forskel.

Anti-Trumperne klynger sig til, at Trump egentlig er på samme side som Putin. Selv hans udfald mod Nordstrøm 2 udlægger Nancy Pelosi og Chuck Schumer som et knæfald for Putin.

Trump har fått Demokraterne og liberale medier til at radikalisere sig selv – og de lever nu i et kuku-land.

Trump har på halvandet år fået os til at se klarere, hvad det handler om, og han har gode chancer for at vinde, hvis han står distancen. Søndag sagde han til Piers Morgan, at han vil opstille til valg for en ny periode.

Manden er 72 år.