Den 12. juni kommenterer Esben Schjørring som er politisk redaktør på Altinget.dk bruddet mellem Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre.
Efter en lang historisk fortolkning om hvor meget Det Radikale Venstre sammen med Socialdemokratiet har bidraget med til Danmark konkluderer Esben Schjørring de radikale står for fremskridtet og fremtiden, mens de øvrige partier, minus Alternativet og Liberal Alliance for fortiden:
– Skellet går nu mellem dem, der stadig mener, at fremtid er lig med fremskridt, og dem, der helst vil beskytte os mod udviklingen.
Men det er ikke pointen her. Pointen er selve det, at Mette Frederiksen sætter fortiden som ramme om Socialdemokratiets projekt. Og ikke en vision for fremtiden.
Opionionsindlægget kommer efter Socialdemokraterne har brudt med de radikale:
På Facebook og Twitter var Radikales politiske leder, Morten Østergaards, første reaktion på Frederiksens brud da også en plakat med ordet ”Fremad” i store typer.
Og den efterfølgende grundlovstale, hvor han fejrede sin nyvundne ”politiske frihed”, var fyldt til randen med en fremtidsorienteret patos og etos. Den moderne danmarkshistorie var for ham historien om en fremadgående bevægelse, hvor friheden og livskvaliteten hele tiden er blevet bedre i kraft af uddannelse, åbenhed og internationalisme.
Og senere:
Radikale – som samtidig er det parti, hvorfra både LA og Alternativet er udsprunget – befinder sig et sted mellem de to. Ikke alene er fremskridtskoalitionen altså splittet, den er også svag. Tilsammen har man i øjeblikket ifølge meningsmålingerne ikke meget mere end 15 procent af stemmerne.
Selvom indlægget er langt fremgår det dog ikke hvad fremtidigt der er i Det Radikale Venstres politik. Det skal dertil noteres, at Det Radikale Venstre oft. Liberal Alliance ligger dimentralt modsat hvor sidstnævnte er klart tættere på Dansk Folkeparti.
Det Radikale Venstre omtales også som et parti der forholder sig åbent til globaliseringen og reformer. Det stemmer ikke særligt meget med partiets modstand mod fjernelse af f.eks. arveafgiften, hvor danske familievirksomheder står svækket overfor f.eks. samme virksomheder i Sverige og Norge hvor denne afgift er fjernet.