Jean-Claude Juncker hilser Litauens præsident Dalia Grybauskaite velkommen til topmødet i Brussel 29. juni. Foto: Francois Lenoir / Reuters / Scanpix

EU-Kommissionens præsident Jean-Claude Juncker var ude af kurs allerede før gallamiddagen under Nato-topmødet i Brussel onsdag. Og det er ikke første gang, han gør skandale. Junckers alkoholproblemer har i årevis været en tilbagevendende historie i europæisk presse. En video fra Parc du Cinquantenaire i Bruxelles går nu viralt og viser, hvordan den 63-åringe må støttes af blandt andre Hollands statsminister Mark Rutte og Ukraines præsident, som viser stor omsorg for EU-bossen, og det er måske ikke så mærkeligt:

Juncker er kendt for sin drikkeri, kæderygning og nådesløse sarkasme mod alle,  han ikke bryder sig om. Dette er også den leder, som er kommet med trusler overfor England, hvis de gennemfører Brexit og som angivelig har en lille sort bog, han kalder “Le Petit Maurice”, hvori han noterer navnet på alle, han føler er fjender eller som har svigtet ham. Og han glemmer aldrig.

Manden, som var statsminister i lilleputstaten Luxemburg i hele 18 år, har imidlertid mange og mægtige venner: Han har altid arbejdet ihærdigt for at give store selskaber skattefordele, og både “varslinger” (whistleblowing)  og anklager om skattejuks er mange. Statsdokumenter fra Luxemburg, som blev lækket af en whistleblower, indikerer, at det kan omfatte flere end 300 af verdens største selskaber.

Derfor er det ikke så mærkeligt, at eliten på NATO-mødet behandler denne stakkel med allerstørste respekt, lidt som om han var en slags “Godfather”. Og det er måske det mest interessante ved dette optrin. Ikke at EU-Præsidenten er stangdrukken igen, for det er vel dokumenteret: Nej, det mest interessante er, hvordan samtlige fra Europas øverste elite – de vigtigste ledere på kontinentet – behandler en kollega, som knapt kan stå:

Det normale for voksne folk ville være at tage et godt tag i fyldebøtten og resolut lede ham væk fra kameraer, publikum og arrangementet – for at undgå yderligere skandale og ubehag – som vi alle ville have gjort med en lidt for bedugget onkel før vielsen. (Og dette var trods alt før gallamiddagen, mind you). Så tømmer man minibaren, låser døren og sætter familiens største brød udenfor, så drukkenbolten ikke stikker af og ødelægger dagen for alle – og sig selv. Mænd af kvalitet og integritet ville have gjort det sådan. Men ikke på NATO-topmødet. Ligesom-lederne i Europas elite gør nøjagtig det modsatte:

De fremstår som så usikre, servile, bange og ynkelige, at de holder deres “Don” til spot og spe for åbent kamera i evigheder og derefter serverer de latterlige bortforklaringer, som ingen tror på og som gør dem alle til klovne. Scenen er ubehagelig magen til “Here comes the bad guy”- restaurantscenen fra filmen Scarface.  Ingen ledelse. Ingen handlekraft. Ingen tiltag. Intet intiativ. Bare ynkelig servilitet, usikker forvirring og middelmådig handlingslammelse. De er omgivet af sikkerhedsfolk og kraftkarle, og ingen vover at gøre noget som helst. De lader, som om alt er normalt, med fårede smil og flakkende blikke.

Er dette virkelig alt hvad Europas elite har at byde på? Er det denne bande, som skal lede Europa og NATO gennem krisetider? Herregud, we‘re toast! Jeg tror aldrig, jeg har set en forestilling,  som tydeligere afklæder eliten. Det er også ganske afslørende, hvordan mainstream media er på evig og nådesløs sensationsjagt efter Trump-bommerter, de kan blæse op med fede typer – samtidig med at disse “journalister” fortier, at EU-præsidenten er fuld og på rulleskøjter.

Det er noget sygt over hele Europa, og det kommer fra toppen: På hvilket andet kontinent kan man finde en middelmådig politiker, uden særskilte talenter og naturligvis uden børn, fra et land på størrelse med en lille region, som i tilgift lever af skattemanipulation, og sætte ham til at være præsident for en kommission, som (gennem totalt uigennemsigtig hemmeligholdelse) overvåger 28 lande med 500 millioner borgere gennem en tåge af alkohol og virkelighedsfornægtelse? Hvordan kan noget sådant ske?  EU fremstår som næsten lige så dysfunktionelt som Sovjetunionen, med mange af de samme problemer og skumle tendenser.

Jean Paul Juncker er en skam for EU, som igen er en skam for hele Europa. Men magten råder, og eliten passer sine. I den grad at de udstiller sig selv og afslører hinanden.