Hvad er der blevet af «good, old England»? Rochdale, grooming gang. 

Hvor mange titusinder af direkte og indirekte ofre for seksuelle overgreb skal der til, før politikere begynder at reagere? En «petition» (underskriftskampagne) henvendt til britiske parlamentarikere, samlede bare ynkelige 20 underskrifter af totalt 650 parlamentsmedlemmer (MP). Eller magre 3% af de folkevalgte. Er det fordi overgrebsmændene hovedsageligt er af såkaldt anden etnisk herkomst, at politikerne lader berøringsangsten vinde over forsvaret af de lemlæstede, mindreårige piger?

Rotherham, Rochdale, Oxford, Telford  – bare for at nævne nogle – er steder, hvor systematiske overgreb som masse-voldtægt, trafficking og sågar mord er blevet udført, hovedsageligt på mindreårige hvide piger. Gerningsmændene er af primært «Asian» herkomst, og overgrebene er så mange at der til og med er lavet en film om det, som blev sendt på BBC. Når man til og med kan finde mængder af stof på Wikipedia om bare et af overgrebsstederne, burde alarmklokkerne for længst have ringet hos landets myndigheder. Dette kan ligesom ikke fortsætte, vel?

Men til trods for at briternes relativt nytiltrådte indenrigsminister Sajid Javid (efter omtalen at dømme en lysende begavelse), i lighed med mange af overgrebsmændene er fra Rochdale, af pakistansk herkomst og dertil muslim, så er altså tilslutningen fra parlamentsmedlemmerne til denne underskriftskampagne nærmest fraværende. Gatestone Institute skriver blandt andet:

Such a paltry number [3%] of politicians willing to speak out against child sexual slavery seems yet more evidence of the moral bankruptcy of Britain’s political elite and how low the country appears to have sunk.

Britain’s media elite have ignored the letter. Reporting has been limited to the local press in Oxford and Rochdale — areas afflicted by grooming — as well as a few alternative media outlets such as Breitbart London, and indirect reference on Sky News.

Javid’s baggrund burde ellers gøre ham velegnet til at handle:

Javid’s Muslim faith and Pakistani heritage place him in an untouchable position regarding accusations of racism or bigotry, should he continue to address the uncomfortable ethnic and cultural realities of grooming. Prior to becoming Home Secretary he touched on these and could now continue to say what needs to be said and act effectively – in ways many other politicians could not – without being pilloried by the UK’s largely left-leaning media.

Det er de svageste og mest hjælpeløse af os, som af disse «grooming gangs» bliver påført uoprettelige skader på krop og sjæl. Diagnosen, som ofrene får, er ofte PTSD eller post-traumatisk stress-lidelse. Unge med PTSD går ind i voksenlivet med f.eks. søvnproblemer, angst, depression eller mani, og risikoen for i en eller anden grad at ende op som førtidspensionist er langt større end for børn og unge, som kan se tilbage på en normal, overgrebsfri opvækst.

Men i England ser det foreløbigt ud til at et overvældende flertal af politikerne mener, at hensynet til religion, kultur og etnicitet må gå forud for børn og unges tryghed. Eller er det snarere berøringsangst?

Hvad er der blevet af «good, old England»?

Køb Hege Storhaugs bog her!