Hvor bliver jeg bare så glad, når jeg møder de unge, når de kommer kørende i de udsmykkede lastbiler, der er fyldt med livsglæde, sprut, musik, kærlighed, rebelskhed, frigjorthed, oprør – og tom for bekymringer, mistro og ansvar.
For sådan skal det være.
Til gengæld kan jeg ikke lade være med at tænke på, at disse unge nu skal gennem et andet liv end det vi andre oplevede. Et liv, der for dem betyder censur, undertrykkelse, religiøsitet, vold – og visse fremmede, der ikke ønsker at deltage i glæden over, at et nyt kuld unge står klar til at overtage og videreføre verdens bedste land. Derfor kaster de desværre sten og æg efter vore unge, når de feststemte kører gennem byerne.
For disse fremmede har andre hensigter med Danmark.
Denne grusomme fremtid bliver svær for vore unge. For de har ikke selv oplevet at vokse op i et fredeligt og harmonisk land med lov og orden, og med respekt for autoriteterne, for de ældre, for dem, der tænkte anderledes og for dem, der var de svage. De har de fremmede unge så heller ikke.
Men ingen ansvarlige politikere tør tage ansvar vor lands pludselige forvandling.
Derfor er det mit håb, at blandt disse festglade og heldigvis endnu naive, unge mennesker, er nogle, der vil vokse op og på et tidspunkt sige: – Nu er det nok. At vore fucking forældre og bedsteforældre ikke havde mod til at kæmpe for verdens bedste land, er deres problem. Eller rettere sagt. Nu er det vores problem.
Så lad os for helvede få det løst. Nu.
Bortset fra det. Stort tillykke til alle jer dejlige, smukke og forventningsfulde unge. Og SKÅL.
Livet og friheden er lige om hjørnet. Hvis I tør, hvor de ældre tav, mens de fremmede råbte.