FBI-Peter Strzok foran justits- og kontrolkomiteen i Repræsentanternes Hus den 12. juli. Foto: Leah Millis/Reuters/Scanpix

Specialagent Peter Strzok vidnede for Justits- og Kontrolkomiteen i Repræsentanternes Hus torsdag. Høringen blev sendt live på tv, dvs at almindelige amerikanere kunne følge med. Hvad fik de at se?

De fik at se en komité, som var  dybt splittet og hvor Republikanere og Demokrater lever i helt forskellige verdener. Republikanerne har flertallet og sidder med formanden og kan styre forløbet. Demokraterne kan lave ballade, bogstavelig talt. Amerikanerne fik at se Demokrater, som protesterede højlydt  og forstyrrede dagsordenen. De bedrev obstruktion. Ifølge dem selv fordi hele høringen var en skamplet. Den skulle aldrig have været holdt, ifølge dem.

Rollerne var byttet om. Republikanerne gransker granskerne, og Demokraterne siger, det er magtmisbrug. Historisk har det været omvendt. Republikanerne havde magten, nu er det Demokraterne.

Peter Strzok gjorde et mærkeligt indtryk. Han er en person, om hvem man kan sige: javel, 22 år i FBI, ledende position, veltalende. Men alligevel var der noget galt med ham. Han har udvekslet 50.000 sms’er med elskerinden Lisa Page, hvori Trump omtales som afskum, som for enhver pris ikke må blive præsident. Selv foran komiteen erkendte Strzok, at han afskyede Trump. Alligevel påstod han, at han ikke havde ladet det påvirke det politifaglige arbejde. Strzok mente, sms’erne kun handlede om hans politiske holdning, og alle har ret til sin egen mening. Det havde ikke på nogen måde påvirket hans arbejde. Republikanerne rullede med øjnene. De oplæste sms efter sms, hvori Strzok lover at standse Trump, og 18. maj, at han vil blive stillet for en rigsret. Da er Strzok netop blevet udnævnt til medlem af specialefterforsker Bob Muellers team. Han skriver til Lisa Page, at han gerne vil være med på holdet for at få stillet Trump for en rigsret, men at han er bange for, at der ikke er noget at finde.

Trey Gowdy og Jim Jordan gik ham på klingen for at høre, hvor disse meninger kom fra. De var Strzoks gut feeling. Han hadede Trump.

Han skulle hele tiden have det sidste ord. I et tilfælde busede han ud med, hvorfor han hadede Trump: Han havde talt grimt om Khan, hvis søn døde i Irak. En Goldstarfamilie. Det Strzok lagde for dagen var netop fordomme: Han kunne ikke styre sig. En FBI-agent har en vis distance til det politiske spil. Strzok var levende optaget af det. Strzok henviste hele tiden til alle de chefer, han havde over og under sig. Som en Republikaner sagde: Man får følelsen af, at Strzok ikke var enestående, at han var symptomatisk for holdninger i toppen af FBI.

Det er dette, som er The Deep State: et uformelt forbund mellem mennesker, som har opbygget en loyalitet, som går ud over, hvad der er deres officielle opgave. Otte år med Obama førte til en politisering af statens organer, som blev tydelig, da de fik en præsidentkandidat, som blev opfattet som en trussel mod det, Obama stod for.

Under høringen torsdag gjorde Demokraterne et stort nummer ud af, at Strzok startede efterforskningen af Russia collusion 31. juli. Hvis Strzok ville skade Trump, hvorfor lækkede han så ikke, at Trump blev mistænkt for at samarbejde med russerne? Det, at en sådan lækage ikke fandt sted, skal bevise at Strzok ikke var “biased”, forudindtaget, mod Trump. Men der er selvsagt en helt anden forklaring på, at en sådan lækage ikke fandt sted: Det var på dette tidspunkt, at Christopher Steeles rapport blev fodret til Obama-administrationen. Det viser sig nu, at den kom i tre forskellige versioner. En kom fra journalist i Mother Jones, David Corn, en fra Glenn Simpson i Fusion GPS og en fra senator John McCain. Steele havde direkte kontakt med FBI. Den blev betalt af Den Demokratiske Komité med 12 millioner dollar. Det er den virkelige grund til, at det ikke kom nogen lækager om efterforskningen af Trump og Rusland. En sådan oplysning kunne have medført afsløringer af Demokraternes beskidte spil mod Trump, hvor der netop var tale om en Russia collusion: Steele fik sin sladder og sine rygter fra Moskva.

Vi ved ganske meget om dette spil. Puslespillet begynder at tage form.

Strzok har været lidt af en edderkopp i dette spil. Hvis Republikanerne i komiteen kunne have kørt ham til vægs, kunne nogle flere brikker være faldet på plads. Men hver gang Republikanerne blev for nærgående sendte manden bag Strzok ham en lap, og Strzok kom med den samme lektie: – Jeg skulle gerne svare, men FBI har forbudt mig at sige noget.

FBI sad altså og blokerede, at Strzok kunne afgive et ærligt svar. Det provokerede Republikanerne: FBI og Justitsdepartementet har “stonewalled” alle forespørsler om at få udleveret dokumenter, selv om Kongressen har fuld ret til det. Kongreskomiteerne har måttet hale dem ud af Justitsdepartementet.

Strzok har tidligere vidnet for Kongressen bag lukkede døre. I 12 timer fik de det samme svar: FBI nedlagde forbud mod, at han svarede. Nu sad FBI og standsede et svar, som kunne have udløst nye spørgsmål. Det blev klart: FBI ønsker ikke, at sandheden skal komme for en dag.

I Justitsdepartementet sidder vicejustitsminister Rod Rosenstein og beskytter specialefterforsker Bob Mueller. Demokraterne og de liberale medier har hele tiden troet, at han ville kunne bevise, at nogle i Trump-kampagnen havde forbindelser til russerne. Etter to år har de endnu ikke evnet at bevise en connection. Det har svækket Muellers legitimitet og amerikanernes positive holdning til Mueller er synkende.

Amerikanerne begynder at blive trætte. De hører medierne rive Trump ned i sølet. Dagligt. De har hørt påstande, som lyder vanvittige. Men aldrig bevis.

Gradvis er det dem, som kommer med påstandene, som er under mistanke. Farer de bare med løgn?

Når en af de centrale skikkelser i efterforskningen af Hillary Clinton, Trump og Russia collusion, sidder og siger, at han afskyr Trump, men ikke er forudindtaget, spekulerer almindelige mennesker på, om han og Demokraterne er skøre.

Demokraterne er i fuld nedsmeltning. De har spændt buen for højt: De har drevet et rænkespil mod en kandidat, som  de troede, det ville være let at fælde. Da han vandt, forstod de ingenting. De forstår fremdeles ingenting.

I lighed med medierne i Europa reducerer politikerne alt til et spørgsmål om Trumps personlige karakter.

De liberale klager over, at Trump ødelægger den liberale orden, som er opbygget siden 1945.

Men det er dem selv, som har ødelagt den.