Stillbillede: YouTube

Det italienske kystvagtskib «Diciotti», som var ventet til havnen i Trapani på Sicilien med 67 migranter ombord onsdag aften, er torsdag morgen endnu ikke lagt til kaj, skriver La Repubblica. 

Baggrunden for forsinkelsen er et slagsmål mellem indenrigsministeren og anklagemyndigheden om hvad, der skal ske med migranterne, som under trusler og håndgemæng, efter at være blevet samlet op fra den gummibåd, de havde befundet sig i, tvang det italienske offshore-supplyskib «Vos Thalassa» til at sætte kursen væk fra Libyen. Skibet kom migranterne til undsætning da disse udsendte nødsignaler.

Matteo Salvini, som er i kontakt med sin stabschef i indenrigsministeriet under det møde han deltager i, i Innsbruck, forlanger at den voldelige kapring af «Vos Thalassa» skal have konsekvenser for migranterne. En sudaneser og en ghaneser skal ifølge politiets undersøgelser have stået bag mytteriet på supplyskibet, mens der er mistanke mod fire andre.

Men efterforskningen, som politiet har foretaget ombord på «Diciotti» i løbet af det sidste døgn, giver efter anklagemyndighedens opfattelse ikke tilstrækkelige grunde til anholdelse af nogle af migranterne. Statsadvokaturet i Trapani skal vurdere sagen, når en rapport fra politiet foreligger, men indtil nu har advokaturet ikke fundet noget grundlag for anholdelse. Der skal være indikationer på en særligt alvorlig forbrydelse, som f.eks. mordforsøg, mener statsadvokaten. 

På havnen i Trapani venter både journalister og migrationspositive aktiviser på ankomsten af «Diciotti», som indtil videre ligger lige udenfor havnen. Men før slagsmålet mellem ministeren og anklagemyndigheden er afgjort i kulisserne, lægger «Diciotti» altså ikke til kaj.

For Salvini vil en konsekvensfri landgang være et prestigenederlag. Indenrigsministeren er bekymret for hvilken slags præcedens det vil medføre. Signalet til migranterne er klart: Heller ikke en kapring er til hinder for at I kommer til Europa, hvor det er retssikkerhed og individuelle rettigheder, der venter jer.

Problemet for Italien og Europa er at disse privilegier reelt gives til en gruppe af invasionsstyrker. Hvis det blot var to eller seks personer, som tog initiativet til mytteriet, er der alligevel ingen tegn på, at nogle af de andre 58 voksne mænd ombord kom mandskabet til undsætning. Deres ansvar er kollektivt, men forældede spilleregler nulstiller dette ansvar.