Kommentar

Amerikanske og mexicanske marinesoldater udstøder brøl efter at have trænet sammen under øvelsen Rim of the Pacific Exercise (RIMPAC) ved Camp Pendleton, Californien. USAs globale rolle som ordensmagt er unik og Europa er helt afhængig af den. Alligevel bliver europæerne sure, når de får besked om at opfylde løfterne om 2 procent af BNP til forsvar. 

Danske medier flyder over af anti-Trump. Medierne forstår ikke, at Trump på hjemmebane er en succeshistorie. Sådan bliver anti-Trump til antiamerikanisme.

I det lange løb vil amerikanerne vende sig væk fra allierede, der kun har hån og spot til overs for dem. Der sidder faktisk folk og følger med i, hvad danskerne mener. Taler Berlingske og JP på Danmarks vegne?

Trump reduceres til et psykatrisk tilfælde. Det er stupidt og helt hen i skoven. Hvordan kan voksne mennesker få sig selv til at skrive stolper op og stolper med noget sådant sludder, som Berlingerens Michael Bjerre lirer af sig?
»Trumps fjendtlighed over for Europa er langt mere ideologisk, end nogen havde troet«

Bjerre er en CNN-epigon. Vi har hørt det før. Længe. Hvorfor har vi brug for en dårlig kopi?

Danmark er et lille land på toppen af kontinentet. Norge grænser til Rusland. Alligevel giver vi Trumps USA øretæver, som om de dumme amerikanere ikke forstår noget som helst.

Historikeren Henrik Jensen sætter skabet på plads i Jyllands-Posten:

Den evindelige kritik af Trump, ikke mindst i europæiske medier, dækker over, at det er EU, der er ”den syge mand” blandt imperier. De seneste år har afsløret europæiske lederes totale mangel på rettidig omhu, med en konfus Angela Merkel som symbolsk figur. Hvad der skete i 2015, var rystende. Hvad der sker nu, er endnu mere rystende, for det viser, at det europæiske politiske centrum er lammet.

Et køligt blik ser med det samme, at det er Europa, der har grund til bekymring.

Øksen ligger ved EU’s fod, og det er ikke på grund af nationalisme eller populisme, det er på grund af det politiske centrums handlingslammelse. Den manglende vilje til at betale for eget forsvar er symbolsk for den manglende vilje/evne til at beskytte Europas grænser effektivt mod migrationen

Europa er optaget af ævl og kævl og synker dag for dag dybere ned. Amerikanerne har lettere ved at se, hvor vi er på vej hen. De ser situationen fra afstand og har historien at støtte sig til.

De chok Trump giver Europa er ingenting mod de chok, som Europa selv er ved at udløse.

Trump burde fortsætte sin chokbehandling og flytte de 35.000 amerikanske soldater i Tyskland til Polen. Det ville være en handling af stor symbolsk betydning. Polakkerne er patrioter. De forsvarer det gamle Europa.

Det nye synker.

 

 

Køb Hege Storhaugs bog her!