Kun få dage efter, at Østrig ved Kurz-regeringen overtog formandskabet i EU, har landet lanceret et radikalt forslag til reform af unionens asylsystem, skriver Die Presse.
I henhold til forslaget skal der ikke længere kunne søges om asyl på EU’s territorium, hedder det i et dokument som i forrige uge blev lagt frem på et møde i Wien.
Mødet der er tale om, fandt ifølge La Stampa sted mellem funktionærer i EU’s faste komité for operativt samarbejde om den indre sikkerhed (COSI). Ifølge Torino-avisen tager dokumentet også til orde for, at kun personer som deler de vestlige værdier, skal kunne få asyl i EU, samt at personer som geografisk befinder sig langt fra unionen, ikke vil kunne søge.
Den østrigske regerings talsmand Peter Launsky-Tieffenthal har bekræftet dokumentets ægthed overfor tidsskriftet Profil. Dokumentet, som også advarer om, at flere forsøg på tildeling af flygtningekvoter vil destabilisere EU, er en «tankevækker» for myndighederne, siger han.
Samtidig siger indenrigsminister Herbert Kickl (FPÖ) at det på længere sigt er et mål at etablere «platforme» for migranter i Afrika, men at det må
«stå helt klart, at der ikke vil kunne søges om asyl i disse centre, for så begynder menneskesmuglingen igen».
Den østrigske regering tager med andre ord i praksis sigte på at afskaffe asylretten i sin nuværende, hyppigt misbrugte form i EU.
Østrigs statsminister Sebastian Kurz mente det altså alvorligt, da han kundgjorde at en reform af asylpolitikken ville blive prioriteret højt under hans formandsperiode. Indenrigsminister Kickl havde utvivlsomt også vægt bag sine ord, da han sidste måned bebudede en kopernikansk revolution på asylfeltet.
EU’s kommissær for migration og indre anliggender, Dimitris Avramopoulos, stiller sig afvisende overfor forslaget. Vi vil standse den illegale migration, men ikke stoppe med at hjælpe dem, der behøver beskyttelse, siger Avramopoulos.
Også Østrigs venstreopposition kritiserer regeringens idé, og siger, at ethvert forslag til asylreform, uanset hvad, må være i overensstemmelse med Genève-konventionen. Men det er hverken EU-kommissionen eller de europæiske venstrefløjspartier, som har den politiske vind i ryggen lige nu.