Disse billeder, af folkevandringer op gennem Europa får vi ikke at se mere. Nu er «pushback» begyndt.
Enigheden på EU-mødet om migranter ser ud til at betyde strid om tilbagesendelser: Ingen vil have dem. Østrig varsler allerede, at de vil indføre strengere kontrol ved grænsen i syd, nu hvor Tyskland varsler, at de vil sende migranter tilbage.
– Hvis enigheden, som blev indgået mandag aften, bliver vedtaget af den tyske regering, tvinges vi til at iværksætte tiltag for at undgå ulemper for Østrig og landets indbyggere, hedder det i en udtalelse fra regeringen i Wien tirsdag. (NTB)
Tyskerne er blevet enige om at bygge et transitcenter på grænsen mod Østrig. Her vil migranter, som har søgt asyl i andre lande blive standset og sendt tilbage.
– Det er ikke sådan, at vi vil holde dem indespærret. Hvis der er nogen tvivl, så kan de rejse tilbage til Østrig. De får bare ikke lov til at blive i vort land, sagde Seehofer tirsdag i et møde med parlamentarikere i Berlin, hvor han forsvarede sin plan om at oprette transitcentre for migranter langs den tyske grænse i syd. (NTB)
Østrig kan altså vente sig at få migranter sendt retur. Østrig svarer med strengere kontrol på grænsen i syd.
Regeringen føjer til at den vil være «klar til at indføre tiltag for at beskytte vor sydlige grænse i særdeleshed», det vil sige grænsen mod Italien og Slovenien. (NTB)
Den italienske regering hilser strengere kontrol på Østrigs side velkommen.
Seehofers italienske modpart Matteo Salvini ser positivt på Østrigs udspil om at indføre grænsekontrol på grænsen til Italien. En sådan kontrol vil blot slå tilbage på Østrig mens Italien vil gå sejrende ud, mener Salvini.
– For os vil dette være et kup, fordi der er flere migranter som drager ulovligt fra Østrig til Italien end den modsatte vej, sagde Salvini til RAI.
– Jeg vil kunne stå klar allerede i morgen og genindføre grænsekontrol ved Brennerpasset på grænsen til Østrig. Vi vil udelukkende have fordel af det, føjede Salvini til.
Migranter som tager fra Østrig til Italien antages at være ankommet til Europa via den såkaldte Balkanrute og har fået deres asylansøgninger afvist i Østrig eller i andre EU-lande. (NTB)
Det kan virke som om EU har udløst en sorteper-politik. Ingen vil sidde tilbage med migranter, de ikke kan slippe af med og indfører derfor strengere kontrol.
Det er det stik modsatte af samarbejde og enighed.
Det er ”every man for himself”-princippet.