Billedet: En af mandskabet ombord på Lifeline giver fingeren til Malta
Kaptajnen på migrantskibet Lifeline vil blive sigtet for lovbrud på Malta, oplyser mandens advokat.
Også en talsmand for Maltas statsminister siger torsdag, at kaptajnen vil blive sigtet, uden at give yderligere detaljer.
Ifølge det tyske nyhedsbureau DPA vil sigtelsen nok gå ud på, at skibet var fejlregistreret. Lifeline sejlede under Hollandsk flag, men de Hollandske myndigheder har afvist at skibet var registreret der.
Lifeline lagde til kaj i Valletta på Malta onsdag aften efter flere døgn til søs. Skibet var i flere dage blevet nægtet at lægge til kaj i Europa, men fik grønt lys til at komme i havn i Valletta efter at flere europæiske lande var blevet enige om at tage ansvar for de over 200 migranter og flygtninge om bord.
Norge tilbyder ophold for 15 personer fra Lifeline, oplyste Udenrigsministeriet (UD) sent onsdag aften. De 15 personer vil blive indregnet i den årlige pulje for kvoteflygtninge, som er fastsat i statsbudgettet.
FNs højkommissær for flygtninge vil vurdere beskyttelsesbehovet for den enkelte om bord og afgøre deres flygtningestatus på Malta, oplyste UD.
Maltas statsminister varsler at ophold vil blive givet til dem som har ret til det, mens de øvrige vil blive returneret til deres hjemlande. Langt de fleste om bord kommer fra Sudan.
– Nationaliteterne indtil nu er for det meste sudanere, men der er også eritreere og somaliere. Så det er en blandet gruppe, også nogle fra vestafrikanske lande, siger talsmanden for Maltas indenrigsministerium, Roberta Buhagiar.