EU’s krisemøde om indvandring og asyl vidner om hvordan højrepopulister har ændret den politiske virkelighed i lande som Italien, Tyskland og Østrig.

Stats- og regeringscheferne fra i alt 16 af EU’s 28 medlemslande er ventet til søndagens ekstraordinære møde i Bruxelles.

Temaet er de dybt splittende diskussioner om EU’s indvandrings- og asylpolitik. Der skal ikke tages formelle beslutninger. Håbet er i stedet, at deltagerne skal lykkes med at samle sig om fælles holdninger før EU’s ordinære topmøde førstkommende torsdag.

Det er ingen enkel opgave.

Tvært imod er terrænet blevet endnu mere ufremkommeligt efter valgene i Italien, Tyskland og Østrig indenfor det sidste år.

Slås med sin egen minister

Tysklands statsminister Angela Merkel er under et voldsomt pres.

Hendes egen indenrigsminister Horst Seehofer mener, at asylsøgere, som allerede er registreret i et andet EU-land, bør afvises ved grænserne. Det godtager Merkel ikke; hun ønsker at få fælles europæiske løsninger på plads i stedet.

Seehofer er gået med til at lade hende forhandle frem til topmødet næste uge, men truer med at trodse hende, hvis ikke en enighed kommer på plads.

Sker det, kan i værste tilfælde hele den tyske regeringskoalition revne.

I valgkampmodus

Bagtæppet er at Seehofer leder det konservative partiet CSU i Bayern.

Der er der delstatsvalg til oktober, og CSU risikerer at miste mange stemmer til det indvandringskritiske parti AfD på den ydre højre fløj. For at dæmme op for AfD har Seehofer skærpet retorikken betydeligt i indvandringspolitikken.

AfD er allerede tredje største parti i Forbundsdagen etter det nationale valg i fjor. Det genspejler et kraftigt stemningsskifte efter krisen i 2015, hvor Merkel gik ind for en åben-dør-politik, og rundt regnet en million flygtninge og migranter kom til Tyskland.

Ny regering i Italien

Det politiske stemningsskifte er også tydeligt i Italien, hvor populistpartierne Ligaen og Femstjernebevægelsen nu har overtaget regeringsmagten efter valget i marts.

Italiens nye indenrigsminister er Matteo Salvini, partileder i den stærkt indvandringskritiske Ligaen. Han satte ild under debatten i Italien tidligere i juni da han nægtede at lade redningsbåden Aquarius lægge til kaj i Italien. Båden, som havde samlet flere hundrede flygtninge og migranter op i Middelhavet, måtte til slut sejle videre til Spanien.

Nu raser Salvini mod andre europæiske lande, som han mener, må gøre langt mere for at hjælpe det hårdt pressede Italien.

Italien vil ikke finde sig i at være «Europas dørmåtte», advarer Salvini. Han vil tvinge andre lande til at begynde at tage imod flere af asylsøgerne.

Nyt formandskab

Mellem Seehofer og Salvini står Østrigs nye statsminister Sebastian Kurz, som er partileder i konservative ÖVP.

Han overtog regeringsmagten efter valget sidste efterår og har dannet koalition sammen med partiet FPÖ på ydre højre fløj.

Også Kurz har markeret sig med en særdeles hård tone i indvandringspolitikken, og da han fik besøg af Seehofer for nylig, tog han til orde for en «akse af villige» mellem Tyskland, Østrig og Italien. Kurz mener de tre lande specielt bør lægge vægt på tiltag til at styrke patruljeringen langs EU’s ydergrænser, for på den måde at minimere antallet af mennesker, som ankommer til Europa uden at have krav på beskyttelse.

Den østrigske regering overtager nu formandskabet i EU og får derfor en fremtrædende rolle i europæisk politik det kommende halve år.