Ungdomsvold. Illustrationsfoto

SVT Nyheder Helsingborg har kortlagt 48 unge personer som var mellem 15 og 20 år da de begik grove forbrydelser som mord, drab, grov mishandling og grove forbrydelser med våben. Den kriminelle adfærd var i forvejen kendt af socialtjenesten i 30 af 48 tilfælde, men indsatsen fra socialtjenesten har ikke hindret den alvorlige kriminelle udvikling hos de unge.

Holmlia, i det sydøstlige Oslo, har igen været i mediernes fokus de sidste dage. VG har over længere tid arbejdet med en dybteborende reportage om udviklingen i den svært kriminelle bande Young Bloods på Holmlia. Den viser blandt andet hvordan unge gutter har udviklet sig til at blive tunge bandekriminelle med forgreninger til organiseret kriminalitet på Balkan. Politiet oplever magtesløshed – og udviklingen er fortsat i negativ retning også de sidste to år, fra 2016. Organiseret kriminalitet som på sigt kan ødelægge vigtige funktioner i samfundet, med tilhørende skudepisoder, drab og grov mishandling.

Så er det interessant at kikke over grænsen til de «svenske tilstandene». Som i Helsingborg, hvor SVT har kortlagt 48 unge kriminelle. De var mellem 15 og 20 år, forbrydelserne blev begået mellem 2012 og 2018 og alle blev dømt i Helsingborg tingsret. I over 60 procent af sagerne var der klare varselsignaler før forbrydelserne blev begået, 30 af de 48 var allerede kendt af socialtjenesten – og der var indsat adskillige tiltag for at hindre den kriminelle udvikling. De lykkedes ikke.

«Det handler om børn som slås med skolekammerater, befinder sig i kriminelle miljøer eller mistænkes for forbrydelser eller brug af narkotika i en tidlig alder. Det handler også om hændelser, hvor politiet har sendt bekymringsmeldinger.»

Til trods for at socialtjenesten udredte eller indsatte forskellige tiltag overfor de 30 unge, lykkedes det ikke at forhindre den videre alvorlige kriminelle udvikling – i nogle af tilfældene. For enkelte blev der ikke indsat tiltag efter at sagen var blevet udredet af socialtjenesten, for nogle af de unge klarede man ikke at stoppe udviklingen til trods for at der blev indsat “alle mulige tiltag”. 22 af de 30 er dømt for til dels svært alvorlige forbrydelser i 2017 og 2018.

En politiker som leder Helsingborgs socialudvalg siger lige ud at det er vanskeligt at holde trit med udviklingen.

«Vi må udvikle metoder til at kunne bryde med kriminaliteten», siger hun.

Men; fælles for mange af disse unge er at de begynder med kriminalitet i det små. Når de når ungdomsskolealderen bliver kriminaliteten grovere og de fungerer dårligere i skolen. Mange af dem, som er dømt for alvorlige forbrydelser gennem det sidste år, er såkaldte gengangere – til trods for indsatsen fra socialtjenesten da de var yngre. Det viser sig at den svenske lovgivning tager udgangspunkt i at et barn begår et lovbrud, bliver opfanget af socialtjenesten og siden holder sig på den rigtige side af loven. Sådan er det desværre ikke.

Kortlægningen af unge kriminelle i Helsingborg bør læses grundigt, også i Norge. Her er der mange lighedspunkter med udviklingen i Oslos bydele. Børn og unge som havner på en kriminel løbebane er ofte begyndt i det “små” – måske med slåskampe i skolegården, fysisk vold mod medelever og lidt stenkastning på forbipasserende.

Tages der ordentligt fat, når for eksempel skolen observerer negativ adfærd i de tidlige skoleår? Og bliver det til for meget «pusenusse» når til dels alvorlig kriminalitet blandt unge bliver afdækket? Og hvad med familie, venner og «klan» – hvilket ansvar skal samfundet tage og hvilke krav skal der stilles til borgerne?

Det vil uanset hvad være umuligt for et samfund at forblive rimeligt velfungerende over tid såfremt socialtjenesten og politiet skal bruge 1970-tals metoder på hårdhændede kriminelle i 2018.