Jeg missede 50 året, men 51 er også et år at huske 6-dageskrigen, her på datoen for den sidste krigs-dag. Medierne huskede det dog for enhver anledning til såkaldt Israelkritik forpasses aldrig.
“USAs præsident Trump har lige omfavnet de enevældige arabiske herskere og Israels ultranationalistiske leder som de gode og stemplet iranerne som de onde” skrev tidligere dansk Udenrigsminister og Formand for FNs Generalforsamling Mogens Lykketoft i Berlingske Tidende. Dette synspunkt, som Lykketoft dutter Trump på, kalder han en “ekstrem forenkling”. Araberne bliver enevældige herskere i selskab med Trump, men er ikke en del af den virkelighed, som Israel skal overleve under. Næh, “De største trusler mod Israel kommer fra Israel selv”, slog hans overskrift fast. Og så bandt han, ganske sigende om tiden og den panik som Trump har skabt, sit håb til “tidligere chefer for militær og efterretningstjenester”
Lykketoft er ikke politiker uden evnen til at kunne besnakke de mindre indsigtsfulde. Hamas er den “islamiske bevægelse” og ikke en terrorbevægelse, hvis eksistensformål det er at udslette Israel og alle dens iboende jøder. Den slags er man vandt til, men Lykketoft er også mere subtil.
Et retorisk begreb som “det historiske Palæstina” skal få læseren til at se det land for sig som der strides om, så udgør Israel allerede broderparten af der hvor Palæstina jo ligger, som det har ligget siden den historiske tid startede. Da palæstinenserne efter 67 opkaldt sig selv efter Palæstina og ikke længere bare var en samling arabiske klaner, der end ikke kunne enes om at føre koordineret krig mod jøderne ved delingen, er det naturligt for mange. at tiltro palæstinenserne førsteret til landet. Så Israel har allerede fået mere end de burde ved deres blotte eksistens.
Med det etableret er der således anderledes dybde når Lykketoft smører retorisk på med at Israel “fortsætter undertrykkelsen, ydmygelsen og koloniseringen af de palæstinensiske områder”. Se, ikke palæstinensernes områder, som retorisk vil være de områder de allerede har, men de palæstinensiske områder hvori Israel befinder sig. “Israels regering har ingen reel vilje til at opgive besættelsen” får vi også at vide, som var selv Israel en stor besættelse.
Og se det i lyset af hans indledning af kronikken
FN bestemte i 1947, at jøderne skulle have et hjemland i Palæstina, og at landet skulle deles i en jødisk og arabisk stat med Jerusalem som neutral zone. Historien tog en anden drejning med krigen i 1948-49, som for jøderne var en frihedskrig og for palæstinenserne en katastrofe.
Han fortæller ikke at jøderne accepterede hvad FN tilbød, som de havde accepteret de seks foregående tilbud og holdt fest i det ganske land og derved fik deres land af FN. Araberne sagde nej til tilbudet, som de havde sagt nej til de seks forudgående, om at få deres del af resten af ‘det historiske Palæstina’ (anderkendt) af FN. De valgte krigen, som de tabte – og dermed står de uden krav på land i det nu omstridte område.
Han fortæller heller ikke at araberne allerede havde fået 80% af det historiske Palæstina han er så glad for at nævne. Det hedder Jordan og det besatte Jerusalem, som et led i krigen mod det af FN nyoprettede Israel, skændede alle jødiske kirkegårde og ødelagde synagogerne. Jordan annekterede faktisk hele Vestbredden, mens Ægypten annekterede Gaza – og aldrig var der en ‘palæstinenser’ der klagede over at være besat. For det katastrofale havde intet at gøre med antallet af flygtninge. Nogle hundrede tusinder er desværre ikke særligt mange mennesker i det regnskab, nogenlunde det samme antal som der de kommende år måtte flygte af jøder fra den arabiske verden til Israel. I Europa blev ca 12 millioner af tyskere fordrevet fra Østeuropa. Katastrofen bestod i at Israel overhovedet blev etableret, da jødisk selvherredømme strider imod islamisk lære.
Lykketoft får dog fortalt at under hans “formandskab holdt FN også et stormøde mod antisemitisme” hvor han i en tale sagde “at det ikke er antisemitisk at kræve afslutning på besættelsen og undertrykkelsen af det palæstinensiske folk eller kræve stop for ulovlige bosættelser på besat jord”. Det er der en islamisk bevægelse, der gerne vil skrive under på.
