Stillbillede: YouTube
«Tunesien er et frit og demokratisk land, som ikke eksporterer mange gentlemen, men gerne eksporterer mange fængselskandidater», udtalte Italiens indenrigsminister Matteo Salvini under sit besøg på Sicilien søndag. Der befinder sig en række nordafrikanere i asylmodtagelsescentre i Italien, til trods for at der ifølge Salvini «hverken er krig, sult eller pest i Tunesien» – et faktum den nye indenrigsminister ifølge La Repubblica siger han vil tage op med sin tunesiske kollega.
Salvini har altså en helt anden verbal stil end sin forgænger Marco Minniti, som aldrig blev træt af at gentage at migrationen er et fænomen som ikke kan standses, men kun administreres. Italien skal ikke blive «Middelhavets Ungarn», sagde Minniti nylig i et interview. Akkurat dét ville Salvini ikke have noget imod. Den nye ministers fokus er et helt andet: «Der er hverken job eller bolig til italienerne, langt mindre til halvdelen af det afrikanske kontinent. Der behøves sund fornuft.»
Under sit besøg på øen kundgjorde Salvini også, at han skal møde Catanias statsadvokat Carmelo Zuccaro, som har ledet anklagemyndighedens efterforskning af samarbejdet i Middelhavet mellem menneskesmuglere og NGO-er, foragteligt omtalt som «assisterende menneskesmuglere», som deltager i «en business som vi vil lukke». Sicilien skal ikke længere være Europas flygtningelejr, siger Salvini.
Hvorvidt han klarer at gennemføre den politik han har lovet, «færre ilandstigninger, flere repatrieringer», mangler vi at se. I opposition tog Salvini til orde for marineblokade, et ord han ikke har benyttet efter at være kommet til magten. Der er allerede ting som tyder på at han kommer til at kæmpe med sit eget embedsværk. Ikke desto mindre sender han signaler om at det er slut med gæstfriheden i et Italien med en langt mere genstridig regering. Signalerne bliver utvivlsomt opfattet i Warszawa, Budapest og Wien.
Indenrigsministeren sparer heller ikke på konfekten overfor EU. Unionen foretrækker ikke at forholde sig til Italiens problemer, mener han. Det kan få konsekvenser for det videre samarbejde. «Den italienske regering vil sige nej til reformen af Dublin-reglerne og den nye asylpolitik», fortæller Salvini.
Under EU-topmødet i Bruxelles 28. og 29. juni skal unionen genforhandle Dublin-aftalerne. Kommer den italienske regering til at blokere reformen?