Kopierede/fra hoften

 

Det er altid sjovt, når en mus vil belære en elefant – som nu, hvor udenrigsminister Samuelsen tager præsident Trump i skole for at ødelægge den internationale økonomi.

Præsidentens kritikere ville stå stærkere, hvis de selv havde noget at bidrage med. Det har de selvfølgelig også, idet den økonomiske vækst i EU ser ud til at lande på lidt over 2 pct. i de første kvartaler af 2018.

Hjemme hos Trumo anslås væksten i 2. kvartal af 2018 til 4,8 pct (op fra 4 pct den 25. maj), så det går hurtigt.

Det ville også være godt for den transatlantiske indflydelse, hvis Anders Samuelsen kunne rejse til Washington og fortælle, at Bruxelles har fået styr på de gentagne kriser i Unionens sydlige udkant.

Et bælte præget af økonomisk kollaps, korruption, regeringskriser og ulmende utilfredshed i befolkningen.

Det må være muligt for Samuelsen at fortælle, hvorfor det er bedre end i USA, hvor beskæftigelsen (også for sorte, latinoer og kvinder) vokser – sammen med lønningerne.