Billedet: Steve Bannon ved CPAC 2017 i USA / Foto:Wikimedia Commons

Med meddelsen om at Italiens præsident har givet Giuseppe Conte til opgave at lede landets nye regering, bestående af Femstjernes bevægelsen (M5S) og Lega Nord, indledes et helt nyt kapitel i Italiens politiske historie.

Mens nordeuropæere har en tendens til at undervurdere betydningen af det, der sker i Sydeuropa, har personer som Brexit-general Nigel Farage og Donald Trumps tidligere chefstrateg Steve Bannon længe hævdet, at den populistiske drejning i Italien ikke bare vil ændre magtforholdene i landet, men også få konsekvenser for hele Europa.

Der har været forholdsvis stille fra Bannons side i medierne efter at han forlod Det Hvide Hus og siden forsvandt fra Breitbart ved årsskiftet, men i forbindelse med det forestående regeringsskifte i Italien har han givet et interview til La Stampa. Her uddyber han nærmere: Med alt det som sker i Europa lige nu, vil Italien ikke blive isoleret i EU fordi landet har fået en antisystem-regering, men snarere øve enorm indflydelse og tage ledelsen i forandringen af verdensdelen.

Trumps tidligere højre hånd er stærkt rosende i sin omtale af de italienske populistledere:

La Stampa: Lega og Femstjernebevægelsen er blevet enige om at danne en ny regering, akkurat sådan som De havde håbet på helt fra begyndelsen. Vi har fået navnet på statsministeren, et program og en liste over de vigtigste ministre. Hvordan vurderer De denne aftale?

Steve Bannon: Jeg tror at M5S og Lega har indgået en intelligent aftale, og jeg er helt sikker på at den tjener det italienske folks interesser. Den viser også modenheden og den politiske klogskab hos ledere som Di Maio og Salvini: De er i stand til at skubbe deres personlige ambitioner til side til fordel for deres lands bedste.

Tonerne fra Bruxelles har været alt andet end imødekommende, men Italien er et for stort og vigtigt land til at lade sig hundse ret meget med, og den nye regering har et stærkt folkeligt mandat selv om eliten hader det:

Hvad betyder det for Italien at landet vil blive ledet af den første europæiske regering bestående af «antisystem»-kræfter?

Med denne «samlingsregering» tager Italia ledelsen af den populistiske antiestablishment-bevægelse i Europa. For første gang vil Bruxelles blive nødt til at forholde sig til en antisystem-regering, og det i et af de lande, som var med til at grundlægge unionen. Regeringen vil nyde godt af en overvældende støtte hos befolkningen.

Lega Nord har sågar opnået en solid fremgang i meningsmålingerne mens regeringsforhandlingerne har stået på. Corriere della Sera skrev 17. maj at 25,4 % af vælgerne nu kunne tænke sig at stemme på Matteo Salvinis parti, langt over valgresultatet på 17 %. Samtidig har M5S beholdt tilslutningen på de godt 32 procent som partiet fik den 4. marts.

Hvordan ser De på styrkeforholdet og den indre dynamik mellem M5S og Lega Nord i den nye regering?

De to partier har som sagt vist tålmodighed og klogskab ved at skrotte de i øvrigt legitime personlige ambitioner hos deres ledere, og dette fortæller verden at forholdet mellem dem fungerer. Hvis Di Maio og Salvini vil styre med den pragmatisme, som de har vist indtil nu, vil Italien med tiden drage store fordele af det.

Valget af Conte viser at koalitionen mener det alvorligt. Måske netop derfor er det blevet mødt med en mur af kritik, til dels nok så ufin, fra ”the establishment”.

Partilederne har udpeget en tredjemand i Giuseppe Conte, som er professor og teknokrat, selv om de nu kalder ham politiker. Er ikke dette i strid med alle slagordene fra Lega og M5S mod de statsministre, som «ikke har været folkevalgte»?

Folket har valgt partierne. Disse partier arbejder nu for at indgå et positivt kompromis som få virkelig troede det var muligt at finde. Jeg mener at det ikke bare var muligt, men uundgåeligt. Senere er det ved næste valg op til borgerne at vurdere om deres arbejde skal præmieres eller ej.

Det første den nye regering efter Bannons mening er nød til at gribe fat i, er indvandringspolitikken:

Hvilke sager burde regeringen efter Deres opfattelse koncentrere sig om?

Det vigtigste bør være at det italienske folk umiddelbart får suveræniteten over deres land tilbage ved at løse den kritiske situation med indvandringen. En sådan generobring af suveræniteten bør efterfølges af en seriøs plan for frigørelse af italienernes enorme potentiale for innovation og talent for at skabe vækst og arbejdspladser.

Ungarn og de andre østeuropæiske EU-stater er en torn i øjet på Bruxelles, men har skaffet sig sympati både i Østrig og på højresiden i Tyskland. Får de en allieret i form af Italiens regering også?

Men hvilken indflydelse vil denne regering få på EU?

Samlingsregeringen, som jeg vil kalde den, vil have en enorm indflydelse på Bruxelles. Set i sammenhæng med Viktor Orbáns knusende sejr i Ungarn er meldingen klar: Folk vil have deres lande tilbage, og de vil have dem tilbage nu.

EU-kommissærer, europæiske ledere og internationale medier udtrykker allerede skepsis og kritik. Tror De at Italien vil ende op med at blive isoleret?

Tro mig, Italien vil ikke blive isoleret. Tvært imod har landet netop taget ledelsen af forandringen af Europa. Og selv om EU skulle ønske det, kan man desuden ikke tillade sig at isolere en af de medlemsstater, som grundlagde unionen

Bannon afviser muligvis lidt for enkelt de spørgsmål som rejses af Salvinis sympati for Putin:

Hvordan tror De at den amerikanske administration vil reagere på denne regeringsdannelse? Tror de ikke, at der kan opstå spændinger mellem Washington og Rom, når man tænker på det nære forhold mellem Rusland og Salvinis Lega?

Jeg er privatperson og udtrykker kun min egen opfattelse, men jeg tror at den amerikanske administration og folk i USA støtter alt det som de mener, er i Italiens og det italienske folks interesse.

Sandsynligvis vil Trump-administrationen alligevel se pragmatisk på sagen. I praksis vil den få en italiensk allieret som på mange måder er på linje med den selv. Di Maio og Salvini har bekræftet at de ikke trækker Italiens alliancetilhørsforhold i tvivl. Det skal nok holde.

Det store spørgsmål er om Bruxelles-eliten vil lykkes med at stække den nye italienske regering. At den vil prøve så godt den kan, er hævet over enhver tvivl.