Professor Bent Jensens foredrag fra 2015 er stadig lige aktuelt. Hvorfor får Israel kritik som ingen anden stat? Man hævder at staten er “kunstig”. Men hvad med alle de andre stater i området, der også blev oprettet efter at det osmanniske rige gik under? Folkeforbundets mandatområder gjaldt ikke bare Palæstina, men også Jordan. Også Libanon, Syrien, Irak og Saudi-Arabien er “kunstige stater”. Men det hører vi aldrig noget om. Hvorfor ikke?

Der består en mærkelig alliance mellem ”do-gooders” på vestlig side og palæstinenserne, der er blevet stadig mere religiøse med årene. Islam vil have det hele. Det ville araberne også i 1948. FN havde foreslået en delingsplan. Den forkastede araberstaterne og greb til krig, en krig de tabte.

Der flygtede 600-700.000 palæstinensere og disse har fået en positiv særbehandling, som ingen anden gruppe i verdenshistorien: En egen FN-organisation, UNRWA, har i alle årene sørget for befolkningen, og værst af alt: En status som flygtning går i arv til efterkommerne, så der i dag er 3,5-4 millioner palæstinensere, der venter på at “vende hjem”. Det ville være fuldstændigt ødelæggende for staten Israel, det eneste sikre hjem for jøder i verden. De vesteuropæiske stater, der ivrer for denne “retfærdighed” og ser den som en fuldbyrdelse af den retfærdighed som gav jøderne en stat, lever i total skizofreni. De seneste årtier er EU tippet over mod den palæstinensiske side. Det er palæstinensernes retfærdighed det gælder. Selv om det så skulle betyde udslettelsen af dagens Israel. Det lægger Hamas ikke engang skjul på.

Bent Jensen sammenligner med andre flygtningetragedier: Som forflytningen ved oprettelsen af staten Pakistan. Eller fordrivelsen af tyskere fra områder i øst ved slutningen af anden verdenskrig. De fordrevne tyskere blev integreret i det tyske samfund. Men det blev palæstinenserne ikke i deres naboland. De lever som tredjerangs borgere.

De har været et våben i kampen mod Israel. Men ilden i deres kamp mod Israel er ved at slukkes. Araberstaterne har andet at tænke på. Palæstinenserne er ved at dumpe langt ned på dagsordenen. Men det fatter mange vest-europæere ikke, der fremdeles er optaget af “retfærdighed” og “apartheid-staten”.

Antisemitisme er ved at blive et kendetegn for det nye Europa, siger den syriske historiker Bassam Tibi.