Billedet: Leder af Les Républicains Laurent Wauquiez.
Efter terrorangrebet i Paris den 12. maj – hvor den 20 år gamle tjetjenske islamist Khamzat Azimov dræbte én person med kniv og sårede fire andre i nærheden af operahuset i den franske hovedstad – kommer der fra oppositionspolitikere i Frankrig krav om mere resolutte sikkerhedstiltag.
Både det republikanske parti Les Republicains (LR), det nygaullistiske Debout la France (DLF) og Front National (FN) ønsker færre ord og mere handling med sigte på at undgå flere angreb som det sidste lørdag, skriver Le Parisien.
Azimov befandt sig på myndighedernes såkaldte S-liste over ca. 10.000 personer som antages at udgøre en sikkerhedstrussel. Men hvad er S-listen godt for, hvis den ikke kan forhindre sådanne tidsindstillede bomber fra at gøre skade i Frankrig? spørger Marine Le Pen på Twitter. Le Pen kritiserer også indenrigsminister Gérard Collomb for bare at « fremstamme kommentarer af foruroligende tomhed» efter hvert eneste angreb.
Republikanernes partileder Laurent Wauquiez, som anklager præsident Emmanuel Macron både for blindhed og passivitet, er mere konkret i sine forslag: I en pressemeddelelse efter det sidste angreb i Paris kræver han på partiets vegne blandt andet, at de farligste personer på S-listen skal interneres, og at de personer på listen som ikke måtte være franske statsborgere, skal udvises fra Frankrig.
Om nødvendig må der foretages lovændringer så at opildne til had mod Frankrig bliver strafbart, mener det republikanske parti. Vi kan ikke acceptere statens passivitet, kommenterer DLF-leder Nicolas Dupont-Aignan, som tilføjer at antiterrorlovene er utilstrækkelige.
Den franske regeringens talsmand Benjamin Griveaux kommenterer oppositionens udspil med at der ikke findes sådan noget som nul risiko, og at de som påstår at sådan noget kan trækkes op af hatten, lyver – en stråmand, al den stund de centrale oppositionspolitiker ikke har udtalt sig på den måde. 22 angreb er blevet afværget på 15 måneder, tilføjer Griveaux.
Der spørges selvfølgeligt alligevel ikke om Wauquiez har de fleste franskmænd med sig i sine krav. En meningsmåling offentliggjort i Le Figaro den 29. marts viste at 83 procent af de adspurgte var tilhængere af at udvise alle udlændinge på S-listen.
Kan du lide hvad du læser? Ønsker du flere og bedre artikler af Document? Giv dit bidrag. Vores paypal-adresse er paypal@document.dk.