Retsstaten i et civilsamfund står magtesløs i forsøget på at bekæmpe massiv vold mellem etnisk baserede udenlandske klaner på deres eget territorium – det er konklusionen efter at et retsligt punktum er sat for en større voldssag, som har kørt i Sverige siden 2016.

Expressen kan tirsdag oplyse at Göta hovret, en domstol som svarer til en dansk lægmandsret, har frikendt en nu 19 år gammel mand som om sommeren for to år siden begik knivvold med næsten dødelig udgang i Småland– et næsten ubegribeligt udfald når man betænker forhistorien, som den svenske avis referer med en usædvanlig åbenhed.

Det var ved 21-tiden om aftenen den 14. juli 2016 at to 17-årige, en yezidi og en tjetjener, med deres respektive kammerater stødte sammen i centrum af den lille landsby Osby i Skåne. En person fik stikskader, men for politiet var det vanskeligt at finde ud af «hvem, der havde sloges med hvem» – et velkendt problem i klan- og mafiaterritorier.

Dagen efter beslutter de to kamphaner at de skal mødes i Älmhult i Småland, lidt nord for Osby, og tage et endeligt opgør. Igen kommer det til vold mellem de to klaner. En tredje 17-årig som tilhører gruppen af yezidier, bliver af en tjetjener slået og stukket med kniv i tindingen, kinden og ryggen, og havner livstruende skadet i koma på sygehus.

Foto: Svensk politi / Twitter.

Næste dag, den 16. juli, pågribes den knivstikkende tjetjener. Reaktionen fortæller alt, man behøver at vide om det tjetjenske miljø:

Anholdelsen af den 17-årige tjetjener fik en større gruppe tjetjenske mænd til at reagere. Flere mænd, ifølge politiets opfattelse mellem 20 og 50, samledes i en moské i Alvesta, hvor de snakkede situationen igennem og hvordan den skulle løses. Mændene blev enige om at de skulle tale med ” deres gamle”. (Familieoverhoveder)

Dagen efter, den 17. juli, løsladtes knivstikkeren:

Han blev kørt til moskéen i Alvesta og fortalte om det som var hændt. Derefter forlod en karavane på 20-50 mænd moskéen for at tage til Älmhult og to pizzeriaer, hvor to af den sårede 17-åriges slægtninge arbejder.

Det videre hændelsesforløb er uklart, men det endte med at to yezidiske mænd, som arbejdede i pizzeriaerne, blev overfaldet, jaget, slået ned og mishandlet – i vidners nærvær midt på den højlyse dag i centrum af Älmhult, som også er en lille landsby.

Efter anholdelser blev fire personer tiltalt, blandt andre den tjetjener som stak yezidien. Man skulle tro at beviserne ville holde:

Flere anholdte blev udpeget i en fotokonfrontation, nogle havde blod på sig.

Men i tingretten i Växjö endte det alligevel med frifindelse. Endnu et mafiafænomen gjorde sig gældende, og det individuelt orienterede retssystem kom til kort:

Vidnerne tav i retten og det lykkedes ikke at bevise, hvem der havde gjort hvad under mishandlingerne ved pizzeriaerne.

Anklagemyndigheden ankede frifindelsen for mordforsøg til næste instans, men det endte altså med en ny frifindelse. Til trods for at retten fandt at tiltalte påførte den forurettede alvorlige knivskader, er den ikke overbevist om tiltaltes forsæt:

”Hovretten anser det ikke for bevist at NN anvendte kniven med den hensigt at dræbe NN. Hans forsæt har således ikke været forsøg på mord eller drab, kun grov mishandling”, skriver hovretten i frifindelsen.

Hovretten mener at manden skal gå fri trods det, og skriver at den unge mand har ”svært ved at styre sig”.

Sådan må og skal det være i et land med en lovgivning, der fungerer, kommenterer den nu frifundne 19-åriges forsvarer. Hans offer vil ikke kommentere dommen.

Klaner fra Mellemøsten og Centralasien kan altså ustraffet begå kollektiv vold, som næsten ender med drab på svensk jord. En kriminel kultur kan udfolde sig frit i det, som skulle forestille at være en retsstat.

Det moralsk rigtige ville være at udvise samtlige involverede fra Sverige, og lukke den moské, hvor tjetjenerne planlagde deres hævntogt. Men kombinationen af de rettigheder som Sverige har givet sine invasionsstyrker, og den voldsparate indstilling disse har, garanterer at sådan vil det ikke gå.

Og sådan bliver vores nærmeste naboland stille og roligt mindre og mindre Sverige, og mere og mere en del af det udvidede Mellemøsten. Hvor langt efter er Norge?