Schweizisk højesteret har slået fast at lederen af Islamisk Centralråd i landet, Nicolas Blancho, ikke vil få bevilget licens til at købe våben. Blancho søgte i 2014 om lov til at købe en SIG Sauer P226 pistol, men lavere retsinstanser fastslog at Blancho var for radikal.
Retsvæsenet anser endvidere ikke Blancho til at være i stand til at kunne håndtere et våben på en forsvarlig og sikker måde, og mener også at han ikke respekterer menneskerettighederne og schweizisk lov.
Blancho appellerede blandt andet dommen, fordi han mente, at et afslag på våbenlicens krænkede hans rettigheder, mens retten tvært i mod mente at han ikke i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort at et afslag var en krænkelse. Videre mente retten at der var klare indikationer på at Blancho med våben i hånd ville kunne udgøre en fare for andre, og at man heller ikke kunne udelukke at Blancho ville sælge våbenet eller give det videre til andre.
Sammen med to andre mænd skal Blancho senere i maj måtte møde i retten, tiltalt for lovbrud relateret til al-Qaida og IS.
Det schweiziske Islamisk Centralråd regnes for at være en islamistisk organisation, som myndighederne følger tæt. Medlemstallet er vokset fra ca. 525 i 2010 til knap 4.000 i dag. Schweiz har pr. 2014 ca. 350.000 muslimer.