Slik ser afskrækking ud. Israelske fly bombet den iranske T-4-basen i Syrien i februar. Syv revolutionsgardister blev dræbt. Foto: Iranske medier.
Hvis Trump følger sine instinkter går han efter en regime-ændring
Hvis man ser konsistensen i Trumps udenrigspolitik, vil det næste logiske skridt være at vrage aftalen med Iran og at gå efter en regime-ændring.
Rudy Giuliani sagde det til en konference blandt iranske organisationer lørdag.
Rudy Giuliani pushed for regime change in Iran on Saturday, saying President Donald Trump is “as committed to regime change as we are.”
It’s “the only way to peace in the Middle East” and “more important than an Israeli-Palestinian deal,” Giuliani, Trump’s newest attorney in the ongoing Russia probe and a former mayor of New York City, told reportersafter giving a speech to the Iran Freedom Convention for Democracy and Human Rights in Washington.
Demonstrationerne er ikke døet ud, de foregår hele tiden.
I den tid, der er gået siden atomaftalen blev indgået, har Iran afsløret sine sande hensigter: De overfører militær magt til Syrien og Libanon. Israel har sagt at de aldrig vil tillade Iran at etablere permanente baser i Syrien. Men det har Iran allerede gjort og intet tyder på at de kommer til at afvikle dem.
Israel har to gange angrebet iranske mål i Syrien og Iran har sværget hævn.
Israel kan klare meget med USA i ryggen. Men hvis regimet skal væltes, må USA have det som erklæret mål. Tør Trump det?
Han sagde det i januar da protesterne brød ud.
Men Trump er også blevet klar over at hvis USA ønsker resultater, er der en pris at betale. Er han parat til det?
Trump tog det første skridt mod en helt ny politik, med sin beslutning om at flytte ambassaden fra Tel Aviv til Jerusalem.
Det sker i næste uge, men Trump vil ikke være til stede, som ellers lovet. Han er optaget af Nordkorea og topmødet.
Men Pompeo og Bolton bør fortælle ham, at Syrien, Libanon og Irak er blevet en ”hornets nest”, en rede af giftige slanger. NATO-landet Tyrkiet opfører sig reelt som en fjende. Hvis USA trækker sig ud er risikoen for at krigen i Syrien bliver lige præcist den Trediveårskrig, der blev spået ved krigens begyndelse, stor.
Trump trak i sidste uge støtten til de Hvide Hjælme. Det lover ikke godt. Vesten – og USA – har tre gange svigtet kurderne. Det har en demoraliserende virkning på alle frihedselskende kræfter at blive ladt alene tilbage. Også på Israel.
Israel kæmper i realiteten for friheden i Mellemøsten. Det sensationelle kup med det hemmelige arkiv skulle overbevise verden om, hvad Iran virkelig har planer om.
Præcis som i Syrien med plutoniumreaktoren, der blev bygget af nordkoreanere ude i ørkenen, har USA kun et lille felt at handle indenfor. I det øjeblik plutoniummet er på plads, kan man ikke angribe uden at risikere en katastrofe. Det satser Iran på: Verden vil ikke få taget sig sammen før atomsprænghovederne er en realitet. Verden bliver taget på sengen.
Der er ingen tvivl om, hvad Iran virkeligt pønser på.
Den virkeligt svage part er det liberale USA med Kerry og Obama i spidsen- og Europa.
Kerry fortsætter at forhandle med Javad Zarif for at redde aftalen. Europa er sunket ned i et apatisk søvngængeri, hvor de ikke længere ser, hvad der står på spil:
Europa er ved at miste taget på sin egen situation og fremtid.
En dag kommer Europa til at takke Trump, fordi han fulgte sine instinkter og ikke lyttede til bønfaldende råb fra europæerne.
Vesten er kommet i en situation, hvor selve eksistensen sættes på spil: Man spiller om hele indsatsen hver gang.
Trump følger sine instinkter, hvad enten det er i forhold til Assad, Teheran, Jerusalem eller Teheran.
Europa har mistet sine.