Hizbollah og dets allierede ligger til at vinde mindst 67 af de 128 repræsentanter i Libanons nationalforsamling. Det viser foreløbige resultater fra søndagens valg, som var det første med proportional repræsentation, i stedet for ”the winner takes all it”.
Der skulle have været afholdt valg i 2013, men det sprang man over, fordi man ikke kunne blive enige om en ny valglov.
Forholdstalsvalg har givet fremgang for Hizbollah, som både er et politisk parti og en væbnet milits. I henhold til en aftale som blev indgået mellem parterne, skulle Hizbollah afvæbnes, men ingen har turdet håndhæve aftalen. Det samme gælder deres allierede Hamas i Gaza. De skulle også have afleveret våbnene for at kunne stille op til valg, ifølge Oslo-aftalen.
Hezbollah’s powerful position in Lebanon reflects Iran’s regional ascendancy in territory stretching through Iraq and Syria to Beirut. It is an enemy of neighboring Israel and classified as a terrorist group by the United States.
Hizbollah-blokken får simpelt flertal, men ikke det to tredjedels flertal, som ville have gjort det muligt at ændre grundloven.
Men siden Hizbollah har sin egen hær og Iran i ryggen, vil balancen tippe i Hizbollahs favør.
En anden side af valget er at der nu kommer personer ind som er Syriens præsident Bashar al-Assad nære forbundsfæller. Syrien havde militær kontrol over Libanon fra borgerkrigens afslutning og frem til 2005. Offentlige personer, som modsatte sig syrisk dominans, blev likvideret.
I 2005 blev statsminister Rafik al-Hariri, lederen af sunni-blokken, sprængt i luften i Beirut. Det førte til en så stærk reaktion, at syrerne måtte trække sig ud. Syrernes forbundsfæller blev sat i karantæne. Nu er de tilbage i magtens korridorer.
Hezbollah-backed winners include Jamil al-Sayyed, a retired Shi’ite general and former Lebanese intelligence chief who is a close friend of Syrian President Bashar al-Assad, according to the unofficial results.
Sayyed was one of the most powerful men in Lebanon in the 15 years of Syrian domination that followed the 1975-90 civil war.
At least five other figures who held office during the Syria-dominated era returned to parliament for the first time since Syrian forces withdrew from Lebanon after the assassination of Rafik al-Hariri, Saad’s father, in 2005.
Faisal Karami, the son of the late pro-Syrian Prime Minister Omar Karami, won a seat for the first time.
Når Assad og Teherans venner gør comeback betyder det, at Assads metoder også kommer tilbage, ikke at de i øvrigt har været langt væk. Det er dårlig nyt for et uafhængigt Libanon.
Der var trods alt små lysglimt: Samir Geageas kristne Lebanese Forces, fordoblede sine mandater fra otte til 15. Men den store ulykke for de kristne er at de er splittet. Michel Aouns ”Free Patriotic Movement” støtter Assad.
Hariri gik tilbage i sunni-områderne og det var et slag i ansigtet på ham. Hariri støttes af Saudi-Arabien.
Hezbollah-backed Sunnis did well in Beirut, Tripoli and Sidon, strongholds of Hariri’s Future Movement, the preliminary results showed. The pro-Hezbollah al-Akhbar newspaper called it “the slap” for Hariri on its front page.
Libanons store ulykke er splittelsen og et politisk system som er fastlåst. For at give alle store grupper repræsentation siger grundloven, at statsministeren skal være sunni, præsidenten kristen og præsidenten i nationalforsamlingen shia. Men dette er en falsk repræsentation.
Hizbollah, Assad og Iran er vindere. Hizbollah er militært styrket og har fået store mængder våben fra Iran. Samtidig har Iran etableret sig militært i Syrien. Iran overfører militær magt som aldrig før. Det vil gøre Hizbollah mere udfordrende overfor Israel.
Israel har sagt at det under ingen omstændigheder kommer på tale at tillade Iran at etablere brohoveder i Syrien. Deri ligger gemt en til flere mindre og større opgør.
Irak skal afholde valg 12. maj og det ser ud til at valget kommer til at stå mellem tre statsministerkandidater som alle støtter Iran.
Iran føler, at de vinder på alle fronter og det vil præge deres holdning til USA i slagsmålet om atomaftalen.
Hezbollah allies gain in Lebanon parliament: unofficial results