Nyt

Tysklands indenrigsminister Horst Seehofer (CSU) og udenrigsminister Heiko Maas (SPD). Foto: Michael Dalder og Axel Schmidt / Reuters / Scanpix.

 

Temaet ”familiesammenføring” fortsætter med at skabe splid mellem de tyske koalitionspartnere CSU og SPD, også efter det forlig i spørgsmålet, som lå til grund for regeringsdannelsen.

Adgangen til familiesammenføring for personer, der havde fået bevilget såkaldt sekundær beskyttelse i Tyskland, blev suspenderet i to år efter migrant-tsunamien i 2015, og hvad der skulle ske da de to år var omme i marts 2018, var en varm kartoffel under regeringsforhandlingerne, som endte med et kompromis: Suspensionen blev ikke videreført, men adgangen blev begrænset til 1000 personer pr. måned.

Nu forsøger CSU at forhindre at så mange rent faktisk kommer, skriver Der Spiegel:

Indenrigsminister og CSU-leder Horst Seehofer, som gjorde sit for at kriterierne for familiesammenføring skulle blive strengest mulige, tager nemlig til orde for at udenlandske repræsentanter for den tyske udenrigstjeneste skal afprøve hvilke kandidater til familiesammenføring, der har leveret en berettiget ansøgning.

Denne plan møder modstand hos udenrigsminister Haiko Maas (SPD). Efter hans opfattelse ligger ansvaret hos det føderale migrations- og flygtningevæsen (BAMF). Visumafdelingerne ved de tyske ambassader i f.eks. Beirut og Amman er massivt overbelastede, og vil ikke kunne behandle de mange nye ansøgninger. Dersom Seehofer får forslaget igennem, vil kun 20 ansøgninger kunne blive behandlet pr. måned, siger en højtstående embedsmand i udenrigsministeriets departement. Det er langt fra antallet på et tusind som er fastlagt i koalitionsaftalen.

Seehofer kan godt leve med en vedvarende uenighed, skriver det tysk nyhedsmagasin, for i fravær af enighed forbliver familiesammenføringerne i praksis suspenderet.

I en artikel hvor Die Welt spørger sine læsere, svarer 91 % af næsten 350.000 læsere at Tyskland ikke kan klare byrden ved familiesammenføring. Udvalget er naturligvis ikke tilfældigt, men det er alligevel næppe tvivl om, at det er Seehofers restriktive linje som har mest støtte i befolkningen.

 

 

 

Køb Hege Storhaugs bog her!